Tekst og foto: Leif Thygesen
– Morten Juel Hansen, i 2024 forlod du Dansk Forening for Rosports hovedbestyrelse i utide. Hvorfor?
"Det var et længere forløb. I hovedbestyrelsen traf vi nogle beslutninger, der ikke passede nogle få – men meget toneangivende – personer i dansk roning. Det hele kulminerede ved mandskabsledermødet under Copenhagen Regatta i 2024, hvor jeg blev beskyldt for nepotisme. Det blev ikke sagt direkte til mig, at jeg udnyttede min plads i hovedbestyrelsen til at få min søn udtaget til europamesterskaberne, men mellem linjerne var der ingen tvivl. Det var en ubehagelig snak og mange roledere kom bagefter til mig og fortalte, at de havde samme oplevelse.
Det blev for meget. Det var jo ikke hovedbestyrelsen, der udtog roere til EM. Det jeg kæmpede for var, at der skulle sendes nogle juniorroere til EM. Jeg syntes ikke, man allerede så tidligt på sæsonen skulle slukke lyset for vores juniorroere. Hvis de ikke kunne blive udtaget til EM, var der jo ikke noget at se frem til og have som mål for de unge roere. Det handler også om udvikling. Hvis du skal blive en god roer, er du nødt til at samle erfaring – også internationalt – og det ville man så ikke give juniorroerne mulighed for det år. Argumentet var, at de ikke roede stærkt nok, men det gjorde de.
Det var altså ikke min søn, jeg kæmpede for – det var juniorroerne. Men på grund af beskyldningerne mod min person blev min søn fanget i et plot, og det ville jeg ikke være med til, derfor valgte jeg at gå."
– Morten Juel Hansen, i 2024 forlod du Dansk Forening for Rosports hovedbestyrelse i utide. Hvorfor?
"Det var et længere forløb. I hovedbestyrelsen traf vi nogle beslutninger, der ikke passede nogle få – men meget toneangivende – personer i dansk roning. Det hele kulminerede ved mandskabsledermødet under Copenhagen Regatta i 2024, hvor jeg blev beskyldt for nepotisme. Det blev ikke sagt direkte til mig, at jeg udnyttede min plads i hovedbestyrelsen til at få min søn udtaget til europamesterskaberne, men mellem linjerne var der ingen tvivl. Det var en ubehagelig snak og mange roledere kom bagefter til mig og fortalte, at de havde samme oplevelse.
Det blev for meget. Det var jo ikke hovedbestyrelsen, der udtog roere til EM. Det jeg kæmpede for var, at der skulle sendes nogle juniorroere til EM. Jeg syntes ikke, man allerede så tidligt på sæsonen skulle slukke lyset for vores juniorroere. Hvis de ikke kunne blive udtaget til EM, var der jo ikke noget at se frem til og have som mål for de unge roere. Det handler også om udvikling. Hvis du skal blive en god roer, er du nødt til at samle erfaring – også internationalt – og det ville man så ikke give juniorroerne mulighed for det år. Argumentet var, at de ikke roede stærkt nok, men det gjorde de.
Det var altså ikke min søn, jeg kæmpede for – det var juniorroerne. Men på grund af beskyldningerne mod min person blev min søn fanget i et plot, og det ville jeg ikke være med til, derfor valgte jeg at gå."
– Når man trækker sig i utide, svigter man så ikke de mennesker, der har stemt på en og den opgave, man frivilligt har valgt at løse?
"Jo, det gør man. Jeg sov ikke natten efter mandskabsledermødet. Jeg havde en indre dialog med mig selv og store overvejelser om, hvorvidt jeg svigtede hovedbestyrelsen. Men min familie kommer altid først.
Nu blev jeg valgt ind i hovedbestyrelsen uden stemmer. Der var ikke modkandidater, men enig – jeg fik et tillidserhverv af dansk roning, og jeg var faktisk rigtig glad for det. Jeg synes, det var en rigtig spændende opgave, og jeg var bestemt ikke færdig med arbejdet, da jeg trådte ud. Jeg ville gerne have lavet meget mere, men min familie kommer altid først – så jo, man svigter nok på et eller andet plan, men jeg følte mig tvunget til at gøre, som jeg gjorde."
Hvorfor er det så svært for danske roledere at samarbejde?
"Roledere udgør jo en stor kombination af en mængde frivillige. Alle roledere har en stor portion kærlighed til sporten. Vi har også nogle professionelle ledere, som skal passe ind i denne frivillighedsverden, og det er her, det bliver rigtig svært. For at få en god ledelse skal alle helst trække i samme retning, og måske har den enkelte leder for det enkelte område svært ved at se helheden. Frivilligheden bliver en mere og mere sjælden vare i dansk roning – og jeg tror generelt i dansk idræt. Det skyldes nok, at mange løber skrigende væk, fordi der bliver talt dårligt til dem, når der opstår uoverensstemmelser. Det er jeg selv et eksempel på. Som frivillig har du ikke så meget ansvar. Det er ikke sådan, at du mister din løn eller dit job. Du arbejder frivilligt i din fritid, og når du gør noget i din fritid, vil du også have lov til at gøre det, som det et eller andet sted passer dig. Og det er her, nogen kommer til at støde sammen i frivillighedens navn."
Roledere er som regel ildsjæle, og ildsjæle kan være farlige, fordi de tror, de har forstand på alt. Er det det manglende helhedssyn, der giver problemer i samarbejdet?
"Vi kommer alle sammen fra en klub, og nogle gange kan det være svært at se længere end sin egen næsetip. Hvad er godt for mine roere, og hvad er godt for min klub? Med den erfaring jeg har nu – professionelt og fra roningen – vil jeg sige: Vi er en for lille sport til, at en roklub kan lukke sig om sig selv og tro, at man kan udvikle sig på den måde. Vi er nødt til at samarbejde. Det gælder udviklingsarbejde og talentudvikling – ja, faktisk hvad som helst. Det har jeg sagt mange gange, også dengang jeg sad i hovedbestyrelsen. Vi har alle sammen brug for hinanden.
Dansk Forening for Rosport er medlem af European Rowing Confederation. Vi er også medlem af World Rowing, og for at bevare vores stemmer og indflydelse ved kongresserne gælder det om, at vi stiller hold til start og i øvrigt bakker det internationale samarbejde op. Der er nogle forpligtelser, som man ikke ser, når man sidder i den enkelte roklub. Det var også noget af det, jeg kæmpede for i hovedbestyrelsen – vi skal gøre vores internationale indflydelse gældende. Den kan blive indskrænket, hvis vi ikke stiller med hold til så mange events som muligt."
"Jo, det gør man. Jeg sov ikke natten efter mandskabsledermødet. Jeg havde en indre dialog med mig selv og store overvejelser om, hvorvidt jeg svigtede hovedbestyrelsen. Men min familie kommer altid først.
Nu blev jeg valgt ind i hovedbestyrelsen uden stemmer. Der var ikke modkandidater, men enig – jeg fik et tillidserhverv af dansk roning, og jeg var faktisk rigtig glad for det. Jeg synes, det var en rigtig spændende opgave, og jeg var bestemt ikke færdig med arbejdet, da jeg trådte ud. Jeg ville gerne have lavet meget mere, men min familie kommer altid først – så jo, man svigter nok på et eller andet plan, men jeg følte mig tvunget til at gøre, som jeg gjorde."
Hvorfor er det så svært for danske roledere at samarbejde?
"Roledere udgør jo en stor kombination af en mængde frivillige. Alle roledere har en stor portion kærlighed til sporten. Vi har også nogle professionelle ledere, som skal passe ind i denne frivillighedsverden, og det er her, det bliver rigtig svært. For at få en god ledelse skal alle helst trække i samme retning, og måske har den enkelte leder for det enkelte område svært ved at se helheden. Frivilligheden bliver en mere og mere sjælden vare i dansk roning – og jeg tror generelt i dansk idræt. Det skyldes nok, at mange løber skrigende væk, fordi der bliver talt dårligt til dem, når der opstår uoverensstemmelser. Det er jeg selv et eksempel på. Som frivillig har du ikke så meget ansvar. Det er ikke sådan, at du mister din løn eller dit job. Du arbejder frivilligt i din fritid, og når du gør noget i din fritid, vil du også have lov til at gøre det, som det et eller andet sted passer dig. Og det er her, nogen kommer til at støde sammen i frivillighedens navn."
Roledere er som regel ildsjæle, og ildsjæle kan være farlige, fordi de tror, de har forstand på alt. Er det det manglende helhedssyn, der giver problemer i samarbejdet?
"Vi kommer alle sammen fra en klub, og nogle gange kan det være svært at se længere end sin egen næsetip. Hvad er godt for mine roere, og hvad er godt for min klub? Med den erfaring jeg har nu – professionelt og fra roningen – vil jeg sige: Vi er en for lille sport til, at en roklub kan lukke sig om sig selv og tro, at man kan udvikle sig på den måde. Vi er nødt til at samarbejde. Det gælder udviklingsarbejde og talentudvikling – ja, faktisk hvad som helst. Det har jeg sagt mange gange, også dengang jeg sad i hovedbestyrelsen. Vi har alle sammen brug for hinanden.
Dansk Forening for Rosport er medlem af European Rowing Confederation. Vi er også medlem af World Rowing, og for at bevare vores stemmer og indflydelse ved kongresserne gælder det om, at vi stiller hold til start og i øvrigt bakker det internationale samarbejde op. Der er nogle forpligtelser, som man ikke ser, når man sidder i den enkelte roklub. Det var også noget af det, jeg kæmpede for i hovedbestyrelsen – vi skal gøre vores internationale indflydelse gældende. Den kan blive indskrænket, hvis vi ikke stiller med hold til så mange events som muligt."
Overvejer du – eller har du overvejet et comeback til hovedbestyrelsen?
”Det er ikke noget, jeg overvejer, men jeg vil ikke udelukke noget. Jeg har ikke nogen konkrete planer om igen at stille op til hovedbestyrelsen, men jeg vil ikke udelukke det.”
-Kunne man forestille sig en ny struktur og arbejdsfordeling i hovedbestyrelsen med en national formand, der tog sig af de danske anliggender, og en international formand, som var vores kontaktperson udadtil? Og så kan du jo prøve at gætte på, hvem jeg ser som international formand.
”Ja, det kunne man godt. Hvis jeg sad i hovedbestyrelsen, kunne jeg godt se en fordel i, at vi disciplinopdelte vores sport. Vi har fire hovedkategorier: elitekaproning, Beach sprint og coastal, ergometerroning og bredde-/tur-/rekreationsroning. For hver af de fire undergrupper skal der sidde en repræsentant i hovedbestyrelsen. Hvert område skulle så have sit eget budget. Man kunne sige, at formanden dækker det nationale, mens næstformanden dækker det internationale. Det er internationalt, at beslutninger bliver truffet i forhold til, hvordan vi gør tingene fremadrettet, og disse beslutninger får også stor indvirkning på, hvordan vi dyrker roning i Danmark. Det er der bare ikke ret mange, der tænker over. Det er vigtigt at vide, hvordan mekanismerne er i World Rowing, hvordan beslutningerne bliver truffet, og hvordan du påvirker dem. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi sidder med i nogle af World Rowings kommissioner.”
I rosporten har vi rekrutteringsproblemer. Der kommer ikke mange nye unge medlemmer ind. I gamle dage havde man tesen: Eliten skaber bredden, og bredden skaber eliten. Hvis det var rigtigt, burde vi jo være overrendt, da Guldfireren vandt den ene medalje efter den anden. Hvorfor skete det ikke?
”De unge ser roning i fjernsynet, hvor roerne står og viser deres guldmedaljer. Så går de unge ned til den lokale roklub og bliver smidt ud i en inrigger – sammen med folk, der måske er 50 år ældre end dem. Vi er vores egen værste fjende. Vi laver regler på regler på regler, før man overhovedet kan få lov til at bære båden ned i vandet. Hvis man skal kunne styre en båd lokalt, skal man være lokalstyrmand, man skal kunne alle mulige søfartsregler og alt muligt andet. Og hvis man skal gå i land på en strand, skal man på kursus først. Hvis man vil ud og ro en havkajak, går man ned i forretningen, køber den og ror en tur. Vi er nødt til at parkere nogle af alle vores regler. Hvis der kommer nye medlemmer, så smid dem ud i en toercoastal – og så derudad! Det giver aktivitet.”
Interviewet er slut, og det er tid til en lille uformel snak.
-Du er dedikeret masterkaproer?
”Ja, jeg kan godt lide, når det går stærkt, og så kan jeg lide at træne.”
- Skal du til Masters i Bled?
”Nej, det skal jeg ikke. Jeg skal ikke til European Masters, men jeg skal til World Masters i Banyoles til september.”
Vi siger farvel til hinanden ved den gamle havn i Dragør. Det er klaret lidt op, og regnen er stoppet. Morten fortæller, at han skal til Bagsværd for at træne. Han peger på en restaurant ved siden af roklubben: ”Der skal vi fejre min søns konfirmation i morgen. Under festen kommer der en stor RIB-båd, og så skal gæsterne ud omkring pylonerne på Øresundsbroen for fuld hammer.” Jo, Morten kan lide fart.
- Så skal du vel ikke ud og ro i morgen?
”Jo, det skal jeg. Træningen skal jo passes.”
Læs også: Morten Juel Hansen, medlem af World Rowings Umpiring Commission
”Det er ikke noget, jeg overvejer, men jeg vil ikke udelukke noget. Jeg har ikke nogen konkrete planer om igen at stille op til hovedbestyrelsen, men jeg vil ikke udelukke det.”
-Kunne man forestille sig en ny struktur og arbejdsfordeling i hovedbestyrelsen med en national formand, der tog sig af de danske anliggender, og en international formand, som var vores kontaktperson udadtil? Og så kan du jo prøve at gætte på, hvem jeg ser som international formand.
”Ja, det kunne man godt. Hvis jeg sad i hovedbestyrelsen, kunne jeg godt se en fordel i, at vi disciplinopdelte vores sport. Vi har fire hovedkategorier: elitekaproning, Beach sprint og coastal, ergometerroning og bredde-/tur-/rekreationsroning. For hver af de fire undergrupper skal der sidde en repræsentant i hovedbestyrelsen. Hvert område skulle så have sit eget budget. Man kunne sige, at formanden dækker det nationale, mens næstformanden dækker det internationale. Det er internationalt, at beslutninger bliver truffet i forhold til, hvordan vi gør tingene fremadrettet, og disse beslutninger får også stor indvirkning på, hvordan vi dyrker roning i Danmark. Det er der bare ikke ret mange, der tænker over. Det er vigtigt at vide, hvordan mekanismerne er i World Rowing, hvordan beslutningerne bliver truffet, og hvordan du påvirker dem. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi sidder med i nogle af World Rowings kommissioner.”
I rosporten har vi rekrutteringsproblemer. Der kommer ikke mange nye unge medlemmer ind. I gamle dage havde man tesen: Eliten skaber bredden, og bredden skaber eliten. Hvis det var rigtigt, burde vi jo være overrendt, da Guldfireren vandt den ene medalje efter den anden. Hvorfor skete det ikke?
”De unge ser roning i fjernsynet, hvor roerne står og viser deres guldmedaljer. Så går de unge ned til den lokale roklub og bliver smidt ud i en inrigger – sammen med folk, der måske er 50 år ældre end dem. Vi er vores egen værste fjende. Vi laver regler på regler på regler, før man overhovedet kan få lov til at bære båden ned i vandet. Hvis man skal kunne styre en båd lokalt, skal man være lokalstyrmand, man skal kunne alle mulige søfartsregler og alt muligt andet. Og hvis man skal gå i land på en strand, skal man på kursus først. Hvis man vil ud og ro en havkajak, går man ned i forretningen, køber den og ror en tur. Vi er nødt til at parkere nogle af alle vores regler. Hvis der kommer nye medlemmer, så smid dem ud i en toercoastal – og så derudad! Det giver aktivitet.”
Interviewet er slut, og det er tid til en lille uformel snak.
-Du er dedikeret masterkaproer?
”Ja, jeg kan godt lide, når det går stærkt, og så kan jeg lide at træne.”
- Skal du til Masters i Bled?
”Nej, det skal jeg ikke. Jeg skal ikke til European Masters, men jeg skal til World Masters i Banyoles til september.”
Vi siger farvel til hinanden ved den gamle havn i Dragør. Det er klaret lidt op, og regnen er stoppet. Morten fortæller, at han skal til Bagsværd for at træne. Han peger på en restaurant ved siden af roklubben: ”Der skal vi fejre min søns konfirmation i morgen. Under festen kommer der en stor RIB-båd, og så skal gæsterne ud omkring pylonerne på Øresundsbroen for fuld hammer.” Jo, Morten kan lide fart.
- Så skal du vel ikke ud og ro i morgen?
”Jo, det skal jeg. Træningen skal jo passes.”
Læs også: Morten Juel Hansen, medlem af World Rowings Umpiring Commission
RSS-feed