Toåres inrigger, model Poseidon, på beddingen hos Trefork Rosport. Industri- og forretningsmand Kim Jørgensen og bådebygger Thomas Agerbirk viser bådtypen frem. Foto: Leif Thygesen
Roinfo har været på firmabesøg hos Trefork Rosport
Af Leif Thygesen
Bådebygger Thomas Agerbirk, Trefork Rosport:
”Jeg fik en henvendelse fra Tolo Roklub om at bygge en speciel inrigger til Grækenland. Det skulle være en båd i komposit, da den græske sol er meget hård ved lakken på træbåde. Desuden skulle båden være så enkel som mulig, og der skulle være minimalt med vedligeholdelse. Det var udgangspunktet, men det ændrede sig lidt. Båden kom simpelthen til at være for meget ‘badekar’ og ‘kummefryser’. Så jeg fik lov til at sætte noget teaktræ på. Teaktræ kræver ikke vedligeholdelse og bliver flot hvidt, når det patinerer. Tolo købte prototypen, og den ror stadig rundt i Grækenland, men det var ingen guldgrube for mig, da Tolo fik båden billigt. En bådebygger fødes fattig og dør fattig.
Båden er siden blevet udviklet lidt. Den er blevet lidt lettere. Skroget laves en smule nubret og ikke helt hvidt, da det kan være hårdt for øjnene hele dagen at sidde og få genskæret fra en hvid, blank båd. Der er udviklet en fireåres version, hvor der så at sige er en ‘vej’ uden forhindringer hele vejen ned gennem båden. Det gør det nemt at skifte.
Vi kaldte bådtypen Poseidon efter den græske havgud, og den har for alvor fået sit gennembrud også i Danmark. Vi sælger nu flere Poseidon-både, end vi sælger traditionelle inriggere, så modellen er blevet alment anerkendt af de danske roere.”
Af Leif Thygesen
Bådebygger Thomas Agerbirk, Trefork Rosport:
”Jeg fik en henvendelse fra Tolo Roklub om at bygge en speciel inrigger til Grækenland. Det skulle være en båd i komposit, da den græske sol er meget hård ved lakken på træbåde. Desuden skulle båden være så enkel som mulig, og der skulle være minimalt med vedligeholdelse. Det var udgangspunktet, men det ændrede sig lidt. Båden kom simpelthen til at være for meget ‘badekar’ og ‘kummefryser’. Så jeg fik lov til at sætte noget teaktræ på. Teaktræ kræver ikke vedligeholdelse og bliver flot hvidt, når det patinerer. Tolo købte prototypen, og den ror stadig rundt i Grækenland, men det var ingen guldgrube for mig, da Tolo fik båden billigt. En bådebygger fødes fattig og dør fattig.
Båden er siden blevet udviklet lidt. Den er blevet lidt lettere. Skroget laves en smule nubret og ikke helt hvidt, da det kan være hårdt for øjnene hele dagen at sidde og få genskæret fra en hvid, blank båd. Der er udviklet en fireåres version, hvor der så at sige er en ‘vej’ uden forhindringer hele vejen ned gennem båden. Det gør det nemt at skifte.
Vi kaldte bådtypen Poseidon efter den græske havgud, og den har for alvor fået sit gennembrud også i Danmark. Vi sælger nu flere Poseidon-både, end vi sælger traditionelle inriggere, så modellen er blevet alment anerkendt af de danske roere.”
Trefork Rosports værksted. Til venstre to færdigstøbte ”skaller” klar til at blive limet sammen. På båden til højre er man begyndt på apteringen. Foto: Leif Thygesen
Roinfo besøger Trefork Rosport
Det er fredag, og roinfo er på vej til at besøge Trefork Rosport, der har til huse i et industrikvarter nord for Vejle. Treforks værksted ligger lidt gemt bag en maskinfabrik, og weekendstilheden har sænket sig over området, da roinfo ankommer først på eftermiddagen.
Thomas Agerbirk tager imod og henter sin kompagnon Kim Jørgensen. Trefork Rosport er stiftet af de tre partnere Eurow, Thomas Agerbirk og Kim Jørgensen – deraf navnet. Eurow er via Dansk Forening for Rosport (DFfR) ejet af rosporten selv. Direktør er Peter Froskov, men han er ulønnet. I en kommentart til sin rolle i firmaet skriver Peter Froskov: "Jeg er lige bagved og vi er i tæt kontakt og koordineret… men jeg er selvfølgelig ikke dagligt til stede".
Det er fredag, og roinfo er på vej til at besøge Trefork Rosport, der har til huse i et industrikvarter nord for Vejle. Treforks værksted ligger lidt gemt bag en maskinfabrik, og weekendstilheden har sænket sig over området, da roinfo ankommer først på eftermiddagen.
Thomas Agerbirk tager imod og henter sin kompagnon Kim Jørgensen. Trefork Rosport er stiftet af de tre partnere Eurow, Thomas Agerbirk og Kim Jørgensen – deraf navnet. Eurow er via Dansk Forening for Rosport (DFfR) ejet af rosporten selv. Direktør er Peter Froskov, men han er ulønnet. I en kommentart til sin rolle i firmaet skriver Peter Froskov: "Jeg er lige bagved og vi er i tæt kontakt og koordineret… men jeg er selvfølgelig ikke dagligt til stede".
To ud af tre ”bagmænd” i Trefork Rosport: Kim Jørgensen og Thomas Agerbirk. Man er i godt selskab med de to herrer, der har humor og lune og ikke er bange for at drille hinanden en smule. Foto: Leif Thygesen
Bådebygger Thomas Agerbirk er dedikeret, engageret og brænder for at bygge både. Trefork opfylder også specielle ønsker fra kunderne. Foto: Leif Thygesen
Bådebygger Thomas Agerbirk
Thomas Agerbirk fortæller om sin karriere som bådebygger:
”Jeg startede i gamle dage med at bygge både i firserne i Børresens Bådebyggeri. Her kom jeg i lære og blev udlært. Efter jeg var blevet svend, var jeg lidt rundt omkring og var også inde som soldat. Men så fandt jeg sammen med Lars Jungdal, Grejsdalen Inriggerværft, i 1995. På det tidspunkt byggede vi en del gigbåde.”
Redaktionel bemærkning: Gigbådene blev introduceret som ungdomsvenlige robåde, og der blev blandt andet arrangeret specielle ungdomsroerløb ved langdistancekaproningerne rundt omkring.
”Men det fadede ud, og så byggede jeg inriggere. Jeg var så lidt omkring, blandt andet til mit gamle firma, hvor jeg blev udlært, men fandt ud af, at jeg gerne ville være selvstændig. Når man skal være selvstændig, er det godt at have nogle faste kunder, man kan skrive regninger til. Jeg fik så en aftale med Lars Jungdal om, at jeg skulle lave apteringen på de kompositbåde, han lavede. Og det gik rigtig godt.
På et tidspunkt ønskede Lars at adskille produktionen af kompositbåde og træbåde. Støberen var interesseret i at sælge, og jeg blev tilbudt at købe det hele, og efter lidt forhandlinger købte jeg så formene og firmaet og begyndte at bygge både i Vejle Bådeværft, som det nye firma kom til at hedde. Det gik godt nogle år, men så blev jeg uenig med nogle kompagnoner, og det endte med, at jeg købte mine kompagnoner ud og hjemtog det firma, jeg selv havde startet.
Jeg startede så Agerbirks Bådebyggeri på hjemadressen, og på den måde genstartede jeg firmaet. Men jeg fik faktisk for stor succes. Jeg kunne ikke nå det hele selv, og min medhjælper døde desværre, og så var det, jeg mødte Kim. Vi havde kendt hinanden i mange år. Vores samarbejde startede med, at jeg stod her i bygningen og lavede Kims båd og sagde: ’Her kunne blive et fint bådebyggeri.’ Det blev der grinet meget af. Men i dag er vi her, og firmaet har en lærling.”
Thomas Agerbirk fortæller om sin karriere som bådebygger:
”Jeg startede i gamle dage med at bygge både i firserne i Børresens Bådebyggeri. Her kom jeg i lære og blev udlært. Efter jeg var blevet svend, var jeg lidt rundt omkring og var også inde som soldat. Men så fandt jeg sammen med Lars Jungdal, Grejsdalen Inriggerværft, i 1995. På det tidspunkt byggede vi en del gigbåde.”
Redaktionel bemærkning: Gigbådene blev introduceret som ungdomsvenlige robåde, og der blev blandt andet arrangeret specielle ungdomsroerløb ved langdistancekaproningerne rundt omkring.
”Men det fadede ud, og så byggede jeg inriggere. Jeg var så lidt omkring, blandt andet til mit gamle firma, hvor jeg blev udlært, men fandt ud af, at jeg gerne ville være selvstændig. Når man skal være selvstændig, er det godt at have nogle faste kunder, man kan skrive regninger til. Jeg fik så en aftale med Lars Jungdal om, at jeg skulle lave apteringen på de kompositbåde, han lavede. Og det gik rigtig godt.
På et tidspunkt ønskede Lars at adskille produktionen af kompositbåde og træbåde. Støberen var interesseret i at sælge, og jeg blev tilbudt at købe det hele, og efter lidt forhandlinger købte jeg så formene og firmaet og begyndte at bygge både i Vejle Bådeværft, som det nye firma kom til at hedde. Det gik godt nogle år, men så blev jeg uenig med nogle kompagnoner, og det endte med, at jeg købte mine kompagnoner ud og hjemtog det firma, jeg selv havde startet.
Jeg startede så Agerbirks Bådebyggeri på hjemadressen, og på den måde genstartede jeg firmaet. Men jeg fik faktisk for stor succes. Jeg kunne ikke nå det hele selv, og min medhjælper døde desværre, og så var det, jeg mødte Kim. Vi havde kendt hinanden i mange år. Vores samarbejde startede med, at jeg stod her i bygningen og lavede Kims båd og sagde: ’Her kunne blive et fint bådebyggeri.’ Det blev der grinet meget af. Men i dag er vi her, og firmaet har en lærling.”
Trefork Rosports reparationsafdeling, hvor der pt. ligger to både: en fireåres træinrigger fra Bryggens Roklub og en toåres inrigger fra Thomas Agerbirks gamle firma Vejle Bådeværft.
Nybygning, reparation og salg af reservedele
Trefork Rosport bygger inriggere. Desuden har firmaet udviklet sin egen coastaltype ”Njord” og tager sig selvfølgelig også af reparationer og sælger reservedele til robåde.
”Vi reparerer alle slags både: inriggere, outriggere, følgebåde mv. Selvom vi indtil videre kun bygger både i komposit, reparerer vi naturligvis også træbåde. På inriggerfronten bygger vi traditionelle inriggere, og Trefork er også leveringsdygtig, hvis man har specielle ønsker om tilbehør og udformning. For nogle år siden, da langdistancekaproningerne eksisterede, var der stor efterspørgsel på hurtige både. Det er der ikke så meget mere, men ønsker man en hurtig båd, bygger vi også den,” siger Thomas Agerbirk.
”I dag handler det mere om små detaljer som skridsikre bundbrædder, holdere til bundpropper, bådshagen og drikkedunken og sådan noget. Det er som om komforten er kommet i første række i forhold til hastigheden. For mig som bådebygger er det dejligt at få lov til at lave sit håndværk på de traditionelle inriggere.”
Trefork Rosport bygger inriggere. Desuden har firmaet udviklet sin egen coastaltype ”Njord” og tager sig selvfølgelig også af reparationer og sælger reservedele til robåde.
”Vi reparerer alle slags både: inriggere, outriggere, følgebåde mv. Selvom vi indtil videre kun bygger både i komposit, reparerer vi naturligvis også træbåde. På inriggerfronten bygger vi traditionelle inriggere, og Trefork er også leveringsdygtig, hvis man har specielle ønsker om tilbehør og udformning. For nogle år siden, da langdistancekaproningerne eksisterede, var der stor efterspørgsel på hurtige både. Det er der ikke så meget mere, men ønsker man en hurtig båd, bygger vi også den,” siger Thomas Agerbirk.
”I dag handler det mere om små detaljer som skridsikre bundbrædder, holdere til bundpropper, bådshagen og drikkedunken og sådan noget. Det er som om komforten er kommet i første række i forhold til hastigheden. For mig som bådebygger er det dejligt at få lov til at lave sit håndværk på de traditionelle inriggere.”
Endnu en Poseidon-toåres inrigger på vej til en dansk roklub. Denne båd skal til Silkeborg. Foto: Leif Thygesen
Kim Jørgensen: ”Bådebyggere, det er sgu’ nogle flinke fyre, men de er nogle skovle til at tjene penge…” Foto: Leif Thygesen
Industri- og forretningsmand Kim Jørgensen
Tredje ben i firmaet Trefork er Kim Jørgensen. Om sin rolle i firmaet siger Kim:
”Ja, jeg har kendt Thomas i mange år. Jeg synes, det er nogle flotte både, han bygger. Sådan en traditionel inrigger er så flot, at den skal ligge i stuen og ikke ud på vandet. Jeg synes jo, han skulle tage noget mere for bådene. Thomas havde da råd til hus, bil og fik smør på brødet, men jeg synes, han arbejdede mange timer for det.
Jeg synes, at bådebyggere er dygtige folk, der laver rigtig flotte både, men de er ikke forretningsfolk – heldigvis har vi en revisor i Trefork, der giver mig ret. Hvis ikke der er et passende dækningsbidrag, så slutter festen.
Da vi talte om at starte et firma sammen, var der tale om en egentlig produktion og ikke bare et hobbyfirma, der skulle sælge en eller to både om året. Vi producerer og sælger 15–20 både om året, og det er et tal, der stiger.
For mig er det vigtigt, at vi fremstiller bådene på en fornuftig måde af gode materialer, og så skal der være 40 procent oveni, når arbejdsløn og materialer er betalt. Det er der ikke nu, men vi arbejder hen imod det. Hvis vi skal holde os i gang og videreudvikle, skal vi - som alle andre - tjene penge.
Det er min maskinfabrik her ved siden af. Vi har blandt meget andet lavet hejseværker til roklubberne, men nu fremstiller vi maskiner til fødevareindustrien. Jeg har nogle rigtig dygtige gutter ansat, og de er nu også begyndt at tegne beslag til robåde, så vi kan egenproducere og sælge reservedele til robåde. På den måde er vi med til at sikre forsyningslinjen til bådebyggeriet.”
Tredje ben i firmaet Trefork er Kim Jørgensen. Om sin rolle i firmaet siger Kim:
”Ja, jeg har kendt Thomas i mange år. Jeg synes, det er nogle flotte både, han bygger. Sådan en traditionel inrigger er så flot, at den skal ligge i stuen og ikke ud på vandet. Jeg synes jo, han skulle tage noget mere for bådene. Thomas havde da råd til hus, bil og fik smør på brødet, men jeg synes, han arbejdede mange timer for det.
Jeg synes, at bådebyggere er dygtige folk, der laver rigtig flotte både, men de er ikke forretningsfolk – heldigvis har vi en revisor i Trefork, der giver mig ret. Hvis ikke der er et passende dækningsbidrag, så slutter festen.
Da vi talte om at starte et firma sammen, var der tale om en egentlig produktion og ikke bare et hobbyfirma, der skulle sælge en eller to både om året. Vi producerer og sælger 15–20 både om året, og det er et tal, der stiger.
For mig er det vigtigt, at vi fremstiller bådene på en fornuftig måde af gode materialer, og så skal der være 40 procent oveni, når arbejdsløn og materialer er betalt. Det er der ikke nu, men vi arbejder hen imod det. Hvis vi skal holde os i gang og videreudvikle, skal vi - som alle andre - tjene penge.
Det er min maskinfabrik her ved siden af. Vi har blandt meget andet lavet hejseværker til roklubberne, men nu fremstiller vi maskiner til fødevareindustrien. Jeg har nogle rigtig dygtige gutter ansat, og de er nu også begyndt at tegne beslag til robåde, så vi kan egenproducere og sælge reservedele til robåde. På den måde er vi med til at sikre forsyningslinjen til bådebyggeriet.”
Thomas Agerbirk har været med til at udvikle den nordiske coastalbåd Njord. Foto: Leif Thygesen
Coastalbåden Njord
Udover inriggere bygger I også jeres helt egen coastalbåd, som I kalder Njord. Hvad er historien om Njord?
Båden er blevet skabt i et partnerskab mellem Eurow ApS, Agerbirks Bådebyggeri og bådebygger Søren Olsen. Efter dannelse af Trefork Rosport ApS er Eurow’s andel overdraget til Trefork.
”Som bådebygger interesserer jeg mig naturligvis for, hvad der sker på bådefronten i rosporten. På roinfo kunne jeg jo se, at coastalbådene vandt frem, og der blev solgt flere og flere af dem af blandt andet Eurow. Prismæssigt kunne jeg ikke konkurrere med de både, der blev hentet i Frankrig. Men så fik den franske leverandør af coastalbåde økonomiske problemer, og jeg talte med blandt andre Eurow og flere andre om at starte en dansk produktion af en coastalbåd til nordiske forhold.
Vi fik en støber, Søren Olsen, med på ideen, og så fik vi fat i en designer, Jan fra Åbyhøj. Jan og Niels Iversen fra Eurow fik så efter en god del arbejde designet Njord. Båden fik lidt større bæreevne og flere detaljer som for eksempel net og holdere til drikkedunke. Sidste år solgte vi fire–fem stykker.”
Udover inriggere bygger I også jeres helt egen coastalbåd, som I kalder Njord. Hvad er historien om Njord?
Båden er blevet skabt i et partnerskab mellem Eurow ApS, Agerbirks Bådebyggeri og bådebygger Søren Olsen. Efter dannelse af Trefork Rosport ApS er Eurow’s andel overdraget til Trefork.
”Som bådebygger interesserer jeg mig naturligvis for, hvad der sker på bådefronten i rosporten. På roinfo kunne jeg jo se, at coastalbådene vandt frem, og der blev solgt flere og flere af dem af blandt andet Eurow. Prismæssigt kunne jeg ikke konkurrere med de både, der blev hentet i Frankrig. Men så fik den franske leverandør af coastalbåde økonomiske problemer, og jeg talte med blandt andre Eurow og flere andre om at starte en dansk produktion af en coastalbåd til nordiske forhold.
Vi fik en støber, Søren Olsen, med på ideen, og så fik vi fat i en designer, Jan fra Åbyhøj. Jan og Niels Iversen fra Eurow fik så efter en god del arbejde designet Njord. Båden fik lidt større bæreevne og flere detaljer som for eksempel net og holdere til drikkedunke. Sidste år solgte vi fire–fem stykker.”
Treforks vigtigste opgave er at sørge for, at roklubberne stadig kan købe de robåde, de ønsker. Foto: Leif Thygesen
De to både på traileren er på vej til at blive udstillet på Dansk Forening for Rosports (DFfR) hovedgeneralforsamling i Dalum.
”Treforks vigtigste opgave er faktisk at være forsyningslinje til rosporten. De danske roklubber skal være sikre på, at der findes et sted, hvor de kan købe både uanset type, få lavet deres reparationer og købe de nødvendige reservedele,” siger Thomas Agerbirk.
”Og det kan de, så længe jeg er aktiv. Jeg har ansat en lærling, fordi det er meningen, at det skal fortsætte, også når jeg trækker mig tilbage.”
”Og det kan de, så længe jeg er aktiv. Jeg har ansat en lærling, fordi det er meningen, at det skal fortsætte, også når jeg trækker mig tilbage.”
Endelig fredag og fyraften – tid til en fyraftensøl. Roinfo siger tak til Kim og Thomas for gæstfriheden. Det var et godt, spændende og underholdende besøg. Foto: Leif Thygesen
RSS-feed