Fra Erik Trøigaard har vi modtaget følgende:
Mindeord:
En aktiv profil i ro-verdenen er gået bort
Det er med sorg, vi må meddele, at Bitten Trøigaard er gået bort. Bitten var gennem årtier en aktiv og dedikeret skikkelse i dansk roning, kendt af mange for sit store engagement i både klubarbejde, instruktion og det organisatoriske liv.
Mindeord:
En aktiv profil i ro-verdenen er gået bort
Det er med sorg, vi må meddele, at Bitten Trøigaard er gået bort. Bitten var gennem årtier en aktiv og dedikeret skikkelse i dansk roning, kendt af mange for sit store engagement i både klubarbejde, instruktion og det organisatoriske liv.
Bitten Trøigaard satte sit tydelige præg på roningen allerede i 1970’erne i Roskilde. Her
var hun formand for Roskilde Dameroklub frem til 1971, hvor hun – som
hendes mand Erik lunt formulerer det – blev ”forført” til en roklub uden for
byen. Det førte til, at damerne i Roskilde måtte lægge sig under herrerne i en
sammenlægning, men for Bitten betød det starten på et nyt kapitel i et langt liv
med årerne i hænderne.
Hjertet bankede for langtur og instruktion
Selvom Roskilde Dameroklub i de år fostrede eliteroere som Judith Andersen,
der i 1969 blev dansk mester i singlesculler, lå Bittens hjerte et andet sted.
Hun fik af og til kærlige irettesættelser for sjældent at være at finde til
regattaer; for Bitten var det nemlig langtursroningen, der trak.
Når Bitten påtog sig en opgave, var hun 100 % til stede. Hendes store
passion var instruktion af nye roere. Der var en særlig tilfredshed at spore hos
hende, når hun så de nye mestre rytmen i båden og håndtere en åre korrekt –
for så var de klar til at komme med på langturene til Skuldelev.
En drivkraft i uddannelsen af danske roinstruktører
For Bitten var det ikke nok selv at lære fra sig; hun ville også sikre, at næste
generation af instruktører var klædt ordentligt på. Hun blev kredsinstruktør og
var i mange år en fast del af Sjællandskredsens instruktørkurser samt de
legendariske 8-dages kurser på Ollerup Gymnastikhøjskole.
Engagementet førte hende ind i Roinstruktørforeningen, hvor hun som
sekretær var med til at skabe et stærkt fagligt og socialt fællesskab. Ved den
årlige generalforsamling og weekendstævne i Middelfart var Bitten en af de
værter, der bandt foreningen sammen, indtil strukturerne i dansk roning
ændrede sig, og foreningen til sidst måtte lukke.
var hun formand for Roskilde Dameroklub frem til 1971, hvor hun – som
hendes mand Erik lunt formulerer det – blev ”forført” til en roklub uden for
byen. Det førte til, at damerne i Roskilde måtte lægge sig under herrerne i en
sammenlægning, men for Bitten betød det starten på et nyt kapitel i et langt liv
med årerne i hænderne.
Hjertet bankede for langtur og instruktion
Selvom Roskilde Dameroklub i de år fostrede eliteroere som Judith Andersen,
der i 1969 blev dansk mester i singlesculler, lå Bittens hjerte et andet sted.
Hun fik af og til kærlige irettesættelser for sjældent at være at finde til
regattaer; for Bitten var det nemlig langtursroningen, der trak.
Når Bitten påtog sig en opgave, var hun 100 % til stede. Hendes store
passion var instruktion af nye roere. Der var en særlig tilfredshed at spore hos
hende, når hun så de nye mestre rytmen i båden og håndtere en åre korrekt –
for så var de klar til at komme med på langturene til Skuldelev.
En drivkraft i uddannelsen af danske roinstruktører
For Bitten var det ikke nok selv at lære fra sig; hun ville også sikre, at næste
generation af instruktører var klædt ordentligt på. Hun blev kredsinstruktør og
var i mange år en fast del af Sjællandskredsens instruktørkurser samt de
legendariske 8-dages kurser på Ollerup Gymnastikhøjskole.
Engagementet førte hende ind i Roinstruktørforeningen, hvor hun som
sekretær var med til at skabe et stærkt fagligt og socialt fællesskab. Ved den
årlige generalforsamling og weekendstævne i Middelfart var Bitten en af de
værter, der bandt foreningen sammen, indtil strukturerne i dansk roning
ændrede sig, og foreningen til sidst måtte lukke.
Orden i sagerne til det sidste
Da turen gik videre til Køge Roklub, kastede Bitten sig over redaktørarbejdet
på klubbladet RONYT, og da hun i 1992 flyttede til Stevns, blev hun hurtigt en
uundværlig del af Roklubben Stevns. Her tog hun sig af
kontingentopkrævninger med den orden og systematik, der altid
kendetegnede hende.
Hendes sidste store indsats lagde hun som kasserer i den nye roklub i
Rødvig. Det er meget sigende for Bittens væsen, at hun sluttede livet midt i
årsregnskabet. Selvom det kom pludseligt, var alt bogført præcis til og med
den 31.12.2025, hvor Bitten blev ramt af en blodprop. Der var orden i
sagerne.
Vi vil savne Bittens lyttende væsen, hendes bestemte systematik og hendes
utrættelige arbejde for roningens fællesskab.
Erik Trøigaard
Tak til Erik Trøigaard for fine ord. Vi kan meddele, at bisættelsen har fundet sted.
Æret være Bitten Trøigaards Minde.
Leif Thygesen og Mette Bacher, roinfo.dk
RSS-feed