Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2026
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Mindeord: Jesper Skytte, formand for Nykøbing F. Roklub

23/3/2026

0 Comments

 
Af: Mette Bacher

Han fik samlet Nykøbing Falster Roklub op, efter klubben i flere år nærmest var blevet usynlig trods tidligere tiders storhed. Jesper Skytte, en dygtig ungdomskaproer tilbage i 1990erne, trådte til, som formand i 2024 - og så skete der noget.
Billede
Jesper Skytte til Skole-OL i november 2025. Foto Mette Bacher
Han fik oprettet introduktionsdage, købt tidssvarende materiel, og en af de vigtigste mærkesager: - At få børn og unge til at interessere sig for at gå til roning.
Det stod klart for alle, at roklubben i den falsterske hovedstad var kommet op i høje omdrejninger på baggrund af en dedikeret formand og hans dygtige bestyrelse.
Alle Jespers fine tiltag vidner om en roer, der havde en stor tro på, at tingene altid kan lade sig gøre. 

Vi skriver "havde"...
... For Jesper Skytte er ikke længere i blandt os. Det kom frem ved DFfRs Hovedgeneralforsamling lørdag i Dalum, hvor et bestyrelsesmedlem fra Nykøbing Falster Roklub, på Jespers vegne, helt velfortjent, modtog Poul Madsens Lederpris.
Dybt påvirket af situationens alvor fortalte bestyrelsesmedlem: Thomas Kaare Rasmussen, i forbindelse med sin takketale, at Jesper deltog ved det seneste bestyrelsesmøde, den 10. marts, også selvom det var tydeligt, at han var svækket. Her talte de om den kommende tid, og Jesper meddelte, at han ville tage to år mere. Bestyrelsen anede hvor det bar hen - men Jespers optimisme var ikke til at komme udenom. Så sådan blev det. Men da generalforsamlingen blev afholdt, den 18. marts, blev det uden formandens tilstedeværelse. 
Tre dage senere blev Jesper Skytte hyldet for sit fine arbejde, som klubleder, ved årets Hovedgeneralforsamling, og ingen var i tvivl om alvoren, da Thomas Kaare Rasmussen bevæget orienterede de delegerede om situationen. En time efter hyldesten fra salen kom meldingen om, at Nykøbing Falster Roklubs formand ikke længere var i blandt os. Dagens sidste og vigtige gøremål for DFfRs formand, Kasper Haagensen var, at orientere de delegerede, og der blev holdt et minuts stilhed for Jesper ved lørdagens hovedgeneralforsamling.

Optimisme og flotte aftryk
Som nævnt var Skytte en person, der ville kæmpe for - og se resultater. Igen og igen kom der nye meldinger om alt det, han havde sat i søen - naturligvis med bestyrelsens store opbakning - for hans iver smittede af på kollegaerne i bestyrelsen, fortæller Thomas Kaare Rasmussen til roinfo.dk.
Men sideløbende med de fine tiltag i roklubben, kæmpede Jesper Skytte en hård, ubarmhjertig og nådesløs kamp med en cancersygdom, som trods hans store optimisme og troen på, at dette kunne han også klare, slog til, fratog Jesper livet, og efterlader os alle, hans familie, venner og rokammerater i stor sorg over, at han ikke kunne helbredes. Der var ellers så meget positivt i vente fra den kant, og han var kommet så flot og hurtigt fra start i Nykøbing Falster Roklub, at det var en sand fornøjelse at opleve, hvordan roklubben i Nykøbing F. var blomstret op. Jespers optimisme smittede af på alle omkring ham. Hans aftryk med de bemærkelsesværdige resultater kastede flere priser, ros og hæder over formand Skytte fra nær og fjern.
Han havde en ukuelig optimisme, og fremfor at byde ind med ideer om nye tiltag, så tog han selv fat med de medlemmer, som hele vejen igennem bakkede op - hvor vi også oplevede det glædelige, at Jesper Skytte fik de tidligere dygtige kaproere, som alle satte fine aftryk på regattabanerne, til at vende tilbage til Nykøbing Falster Roklub, hvor de deltog i de forskellige arrangementer, klubben bød på.

Det første interview med roinfo
Roinfo møder Nykøbing Falster Roklubs formand ved sæsonstarten i 2025. Først følger vi aktiviteterne med de unge i træningslokalet, hvor formanden instruerer, og siden er Jesper klar med et interview i klubbens hyggelige og store lokale med et flot view over Guldborgsund. Efter interviewet dukker de første medlemmer op til en rotur - der var instruktionsaften samtidigt - og Jesper tog naturligvis selv en tur på vandet med et nyere medlem.
En stor opgave lå foran
Det lå egentlig ikke i kortene, at Jesper skulle blive formand for roklubben på Falster. Men det kom frem på et bestyrelsesmøde, den 20. marts, 2024, at der skulle findes en ny forperson. - Jeg havde overvejet det, men tjah... nej..., det var en stor opgave, for der var noget at tage fat på. Så tog vi ned til generalforsamlingen, og der var ligesom ikke nogen, der råbte op - og så blev jeg opfordret!
  • Vi lavede en timeout i generalforsamlingen, for det var ikke bare sådan lige. Jeg havde to gode personer bag mig, de stillede op med mig, men jeg spurgte også til, at det var for at finde ud af, hvad medlemmerne gerne ville, for så kommer der også til at ske noget.
Medlemmerne ville gerne se udvikling, og så tog jeg den, fortalte Jesper i interviewet.

Billede
Jesper Skytte introducerer en ny roer for ergometret. Foto Mette Bacher
Billede
Om aftenen var der fin aktivitet, som blev fulgt tæt af klubbens formand. Foto Mette Bacher

Medarrangør af Skole-OL
Sammen med kredsformand, Morten Borg Jensen, stod Jesper Skytte for arrangementet med Skole-OL i efteråret 2025. Det blev en forrygende dag i sportshallen i Nykøbing Falster - og med vanlig sans for at sikre, at pressen blev tilgodeset på alle mulige måder, blev man med det samme mødt af en formand, der henviste til indkøbt mad og drikke, som man kunne nyde under det flere timer lange arrangement, som havde Juliane Elander med, som leder, coach og speaker. Hun er siden trådt ind i Nykøbing Falster Roklubs bestyrelse, som suppleant. Et stort ønske fra Jespers side.

En auktion - hvad synes du?
Senere på året ringer Jesper en dag: - Mette, jeg har fundet på en ny idé - nu skal der altså gang i den. Vi skal have penge til klubben. Jeg har tænkt på, om man kan holde en auktion, så man kan hente midler ad denne vej, hvad synes du om det, lød det spændt i telefonen.
 - Det er sørme godt tænkt, svarer jeg, der er gået til auktioner i årevis.
Jesper fortæller, at han vil kontakte nogle erhvervsdrivende i byen - og at roklubben også selv har effekter liggende, som man kan byde på. Han inviterer til auktionen, der finder sted i forbindelse med klubbens standerstrygning i slutningen af 2025.
Det blev en forrygende aften, og som VIP-gæst sad jeg med ved hovedbordet. Nød den gode mad, og mødte de mange tidligere kendiskaproere - som var mødt frem for at deltage i denne festlige aften.
Billede
Jesper gjorde det fremragende, som auktionarius. Foto Mette Bacher
Jeg var dog skeptisk - for ville det mon lykkes ham at skaffe så mange midler, at det ville kunne gøre en forskel? Eller ville det blive noget med, at folk slet ikke kom i gear for at byde med?
Al skepsis blev gjort til skamme. Købelysten var stor, budene føg gennem luften. Jesper håbede på, at få 20.000 kroner ind, som en start - men inden auktionen overhovedet var kommet i gang vidste han, at der nu kunne lægges 50.000 kroner oven i det beløb, som var hans første tanke. Da det sidste hammerslag var lydt, rejste alle gæster sig op og klapsalverne bølgede gennem lokalet, for Jespers gode idé havde - i løbet af en times tid - resulteret i et flot beløb på hele: 135.000 kroner!
Dermed kunne klubben hente 12 nye ro-ergometre hjem, samt et ski-ergometer.

Se optagelserne fra dagen, som Thomas Kaare Rasmussen står bag, hvor Nykøbing Falster Roklub får en hel maskinpark hjem i form af 12 ro-ergometre og et ski-ergometer.
HER


For sin fantastiske indsats med de mange tiltag, modtog Nykøbing Falster Roklub årets Initiativpris, som Jesper Skytte og Thomas Kaare Rasmussen fik overrakt i Hadsund Roklub ved DFfRs Award Night i november, 2025.
Hele historien kan læses her, hvor artiklen om roinfos første interview med Jesper også kan hentes:
https://www.roinfo.dk/diverse-nyheder/falster-formand-henter-midler-hjem-til-12-row-erg
Billede
Fin pris til Nykøbing Falster Roklub, som Jesper Skytte og Thomas Kaare Rasmussen er kørt til Hadsund Roklub for at hente ved DFfRs Award Night. Th. DFfRs Næstformand: Bo Kaliszan. Foto Leif Thygesen
Jespers egen karriere, som roer
Selv begyndte Jesper Skytte sine juniorår i roklubben, og i 1993 blev han udtaget i JM4X- til VM i Oslo, hvor mandskabet på Årungen vandt B-finalen, hvilket er en samlet 7. plads. Roinfos journalisten husker det, som det var i går, da hun var udsendt af DFfR for at sende nyheder og artikler hjem fra danskernes løb - og hvor alle de unge, og det var mange, der var udtaget dengang, blev linet op foran bussen til fællesfoto. Året efter blev det til endnu en VM-deltagelse i dobbeltfirer, hvor det blev til en beskeden 12. plads. Den internationale karriere blev rundet af med en udtagelse til Nations Cup (U23VM) i Groningen.
Jesper prøver desuden, hvad det vil sige at blive Nordisk Juniormester i 8+.
Billede
Foto og billedtekst fra Nykøbing F. Roklub.
Kræftens Bekæmpelse skrev om Jesper
I forbindelse med Kræftens Bekæmpelses "løb for livet", august 2025, skriver foreningen således: 
Årets fightertale bliver holdt af Jesper Skytte, indehaver af Oceaim i Nykøbing. Jesper er selv fighter, efter han i foråret 2024 fik konstateret kræft i galdeblæren med efterfølgende kompliceret operation i galdeblære, lever og lymfer i efteråret 2024. Ved 6 måneders kontrolskanning viste det sig desværre at kræften fortsat er aktiv med spredning, hvorfor Jesper nu er i kemo- og immunterapi.
Men Jesper er en ægte fighter, og derfor har han også sagt ja til at holde årets fightertale for at skabe håb, mod og styrke blandt andre fightere og pårørende til Stafet for Livet.

"Jeg ser frem til at dele min historie og være en del af fællesskabet og håbet til Stafet for Livet - når jeg har holdt min fightertale, skal jeg ud og træne op til Ironman på stafetbanen", afslutter Jesper - dengang.
Billede
Jesper var en sand fighter, og hans tro på, at tingene nok skulle gå, holdt ham oppe.
Men lørdag, den 21. marts, 2026 blev Jespers sidste dag i livet - og han efterlader os alle med en knugende tristhed over, at han ikke fik mulighed for at arbejde videre med de mange fine ideer og tiltag, han i sin korte tid, som formand for Nykøbing Falster Roklub, stod for. Hans optimisme, venlige udstråling og store rummelighed vil blive stærkt savnet.
Jesper Skytte, der blev 49 år, efterlader sig et flot aftryk og en klub i fremdrift - og der er ikke tvivl om, at han har inspireret bestyrelsen til at føre de fine tiltag videre i hans ånd.

Mange varme tanker til Jespers hustru og parrets tre børn

Æret være Jesper Skyttes minde
Leif Thygesen & Mette Bacher, roinfo.dk


0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    April 2026
    Marts 2026
    Februar 2026
    Januar 2026
    December 2025
    November 2025
    Oktober 2025
    September 2025
    August 2025
    Juli 2025
    Juni 2025
    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Februar 2024
    Januar 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk