Af Birthe Mølgaard. Fotos Tim Kendon, Sven Christensen, Mette P. Christensen og Birthe Mølgaard
Den 09.05.26 mødtes sytten roere fra Gråsten, Middelfart, Jels, Aabenraa, Ribe og Haderslev i Det Blå Foreningshus kl. 09.00 til kaffe og rundstykker inden rotur på Haderslev Fjord i det flotteste forårsvejr med sol og kun lidt vind.
Sven bød velkommen og orienterede om dagens program. Vi roede i fire både ud til Stevelt, hvor vi spiste medbragte madpakker. Herefter roede vi ud i Lillebælt, hvor vi så sæler, der hvilede sig på store sten, inden vi satte kursen retur mod Haderslev. Vi så to havørne undervejs, og kunne dufte de gule rapsmarker.
Turen sluttede med kaffe og kage kl. 15.30 i Det Blå Foreningshus.
Tak til alle deltagerne for at bidrage til en rigtig hyggelig dag.
Se fler fotos fra turen nedenstående.
RSS-feed