Den udsatte tur gik til Skærbæk Strand
Tekst Maria Aas. Foto Johannes Bitsch Pedersen
Turen blev ikke aflyst, men udsat på grund af vejret. Det betød dog også, at vi fra at være 26 tilmeldte endte med ”kun” 9 roere – som desværre blev til otte på grund af manglende intern information i Ribe Roklub. Turen kolliderede desuden med en allerede planlagt madpakketur i Ronetværk Fyn, og så må flere roere fra Lillebæltsklubberne jo vælge.
Vi var otte deltagere – roere fra Skanderborg, mig fra den tyske roklub i Aabenraa og Fredericia – med Johannes som organisator. Vi startede dagen med friske rundstykker, kaffe/te og juice.
Tekst Maria Aas. Foto Johannes Bitsch Pedersen
Turen blev ikke aflyst, men udsat på grund af vejret. Det betød dog også, at vi fra at være 26 tilmeldte endte med ”kun” 9 roere – som desværre blev til otte på grund af manglende intern information i Ribe Roklub. Turen kolliderede desuden med en allerede planlagt madpakketur i Ronetværk Fyn, og så må flere roere fra Lillebæltsklubberne jo vælge.
Vi var otte deltagere – roere fra Skanderborg, mig fra den tyske roklub i Aabenraa og Fredericia – med Johannes som organisator. Vi startede dagen med friske rundstykker, kaffe/te og juice.
De 3 stk toåres-både blev derfor i stedet for ændret til udelukkende 2 stk både - dvs 1 fireåres-båd og 1 toåres-båd. Bådene blev flyttet og bådholdene blev lavet om. Jeg trak en toåres med dagens ”knejter”: Bo fra Skanderborg og Johannes fra Fredericia. Bo er ny – eller rettere genstarter – ikke gammel, men tidligere Risskov-roer. Man kender jo hinanden i anden led, og det er en af de gode ting ved vores madpakketure: gensyn med roere, man ser jævnligt, andre man ikke har set længe, og så nye ansigter. Det samme gælder farvandet. Vi har roet der før – mange gange – men der er altid noget nyt. Og denne gang var der virkelig noget nyt.
På min ”to-row-liste” har Fredericia SYD stået længe. Det gør den ikke længere, for turen blev roet i søndags. Vi satte kursen mod syd – hele vejen forbi havneområdet, tjekkede containerskibe mm. Under begge Lillebæltsbroer, et kig over mod Middelfart: Hvor mange var de mon? Hvor roede de hen? Mødte vi dem?
På min ”to-row-liste” har Fredericia SYD stået længe. Det gør den ikke længere, for turen blev roet i søndags. Vi satte kursen mod syd – hele vejen forbi havneområdet, tjekkede containerskibe mm. Under begge Lillebæltsbroer, et kig over mod Middelfart: Hvor mange var de mon? Hvor roede de hen? Mødte vi dem?
Så kom marsvinene – to stk., tæt forbundne, måske mor og barn. De var lige omkring os, under båden, og vi kunne næsten fornemme, at de bankede på nedenunder. De fulgte os omkring en kilometer. Et fantastisk dyr.
Flere kilometer efter Den gamle Lillebæltsbro spejdede vi efter Fredericia Roklubs sommerhus, og jo - da jeg kom tæt nok på, huskede jeg det: En smule oppe fra stranden - og skråt lidt gemt bag et ledefyr og nogle siv - der ligger så roklubbens sommerhus i de meget idylliske naturomgivelser.
Vi fortsatte til Skærbæk Strand, hvor der er en god bro, gode toiletforhold og en café – sidstnævnte åbnede dog først efter, vi var taget afsted igen. Og ikke mindst gode borde-bænke. Knap havde vi sat os, før vi fik en hilsen fra Synnejylland: To F35 susede over os.
Over madpakken fik vi snakket gamle dage, rovenner man ikke har set længe, eller som er gået bort. Og så hørte vi om kagen, der ventede på os i Fredericia.
Flere kilometer efter Den gamle Lillebæltsbro spejdede vi efter Fredericia Roklubs sommerhus, og jo - da jeg kom tæt nok på, huskede jeg det: En smule oppe fra stranden - og skråt lidt gemt bag et ledefyr og nogle siv - der ligger så roklubbens sommerhus i de meget idylliske naturomgivelser.
Vi fortsatte til Skærbæk Strand, hvor der er en god bro, gode toiletforhold og en café – sidstnævnte åbnede dog først efter, vi var taget afsted igen. Og ikke mindst gode borde-bænke. Knap havde vi sat os, før vi fik en hilsen fra Synnejylland: To F35 susede over os.
Over madpakken fik vi snakket gamle dage, rovenner man ikke har set længe, eller som er gået bort. Og så hørte vi om kagen, der ventede på os i Fredericia.
Afgang retur – samme rute. At ro med Johannes kræver nogle gange, at man drejer båden væk fra roretningen, for han skal liiige have den rette baggrund til et foto. Det fornægter sig ikke, at han er tidligere fotograf. På vej op gennem Lillebælt kom et af forsvarets skibe forbi. Johannes var ikke sen til at indrømme, at han havde styr på vores sikkerhed: F35 og et krigsskib, som i øvrigt vendte på os i Fredericia Havn.
Retur i klubben: Bådene af vandet, vask og retur i bådhallen – vask af os selv – og så kage. Citronkage… eller var det citronmåne? Aner det ikke, men kagen var god.
Kl. 18 satte jeg mig i bilen og satte kursen mod Synnejylland.
Og nej – vi mødte ikke de fynske roere. Men vi kunne se på FB-opslaget fra Middelfart Roklub, at da vi var i Skærbæk, var de lige på den anden side af Kolding Fjord. Et smalt sted, men alligevel bredt nok til, at vi ikke kunne se hinanden.
Tak til Johannes for at arrangere turen, og tak til de øvrige roere fra Fredericia Roklub for at bakke op og hjælpe med de praktiske opgaver.
Retur i klubben: Bådene af vandet, vask og retur i bådhallen – vask af os selv – og så kage. Citronkage… eller var det citronmåne? Aner det ikke, men kagen var god.
Kl. 18 satte jeg mig i bilen og satte kursen mod Synnejylland.
Og nej – vi mødte ikke de fynske roere. Men vi kunne se på FB-opslaget fra Middelfart Roklub, at da vi var i Skærbæk, var de lige på den anden side af Kolding Fjord. Et smalt sted, men alligevel bredt nok til, at vi ikke kunne se hinanden.
Tak til Johannes for at arrangere turen, og tak til de øvrige roere fra Fredericia Roklub for at bakke op og hjælpe med de praktiske opgaver.
Og til slut lige et foto af fotografen. Det er Johnnes med solbrillerne. Foto Maria Aas.
RSS-feed