AI genereret foto
Af Leif Thygesen
Politiken skriver 30. april 2026:
Dansk Sprognævn beder nu danskerne om at fortælle, hvilke engelske låneord der generer dem. Og om at foreslå danske erstatningsord. På høje tid, mener nogle. Andre kalder det »en overfladisk afledningsmanøvre«.
Danske låneord fra engelsk har i årtier været omdrejningspunktet for en kulturkamp, der har udspillet sig i avisernes debatsektioner, på sociale medier, mellem generationer af danskere og også mellem forskellige generationer af sprogforskere.
Og nu går Dansk Sprognævn ind i den. I dag lancerer nævnet kampagnen ’Kan vi på dansk?’. Her beder nævnet danskerne svare på, hvilke engelske låneord der driller eller irriterer dem. Og hvilke danske erstatningsord, de i stedet vil foreslå.
Kampagnen skal sætte fokus på brugen af engelsk og invitere danskerne til en debat om, hvilke engelske låneord, vi har brug for, og hvilke vi kan erstatte med danske. I begyndelsen af 2027 vil Dansk Sprognævn derefter præsentere deres anbefalinger af danske afløsningsord til de engelske låneord.
Politiken skriver 30. april 2026:
Dansk Sprognævn beder nu danskerne om at fortælle, hvilke engelske låneord der generer dem. Og om at foreslå danske erstatningsord. På høje tid, mener nogle. Andre kalder det »en overfladisk afledningsmanøvre«.
Danske låneord fra engelsk har i årtier været omdrejningspunktet for en kulturkamp, der har udspillet sig i avisernes debatsektioner, på sociale medier, mellem generationer af danskere og også mellem forskellige generationer af sprogforskere.
Og nu går Dansk Sprognævn ind i den. I dag lancerer nævnet kampagnen ’Kan vi på dansk?’. Her beder nævnet danskerne svare på, hvilke engelske låneord der driller eller irriterer dem. Og hvilke danske erstatningsord, de i stedet vil foreslå.
Kampagnen skal sætte fokus på brugen af engelsk og invitere danskerne til en debat om, hvilke engelske låneord, vi har brug for, og hvilke vi kan erstatte med danske. I begyndelsen af 2027 vil Dansk Sprognævn derefter præsentere deres anbefalinger af danske afløsningsord til de engelske låneord.
Engelske låneord i rosporten
Også i rosporten florerer det med engelske låneord. Nogle meget naturligt, når der for eksempel er tale om internationale regattaer, men i andre tilfælde kan de engelske betegnelser lige så godt erstattes med danske udtryk.
Roinfo har fundet flere engelske udtryk indenfor rosporten og spurgt ”ophavsmændene m/k” om bevæggrunde til at bruge engelske udtryk i stedet for ditto danske.
Også i rosporten florerer det med engelske låneord. Nogle meget naturligt, når der for eksempel er tale om internationale regattaer, men i andre tilfælde kan de engelske betegnelser lige så godt erstattes med danske udtryk.
Roinfo har fundet flere engelske udtryk indenfor rosporten og spurgt ”ophavsmændene m/k” om bevæggrunde til at bruge engelske udtryk i stedet for ditto danske.
DFfRs direktør Bent Jørgensen. Arkivfoto Leif Thygesen
Direktør for DFfR Bent Jørgensen i et stillingsopslag på roning.dk skriver I ”national high-performance organisation”. Hvorfor ikke kalde det national højpræstationsorganisation?
”Den danske titel bliver fremover elitechef. Vi bruger dog også det andet udtryk på engelsk om organisationen, da udenlandske kandidater også har vist interesse for stillingen. Fremover vil vi bruge begge ord, da en elitechef vil have meget kommunikation med udlandet. Ligesom titlen på engelsk high performance manager vil bruges fremover, som supplement til den danske titel, til udenlandsk korrespondance”.
”Den danske titel bliver fremover elitechef. Vi bruger dog også det andet udtryk på engelsk om organisationen, da udenlandske kandidater også har vist interesse for stillingen. Fremover vil vi bruge begge ord, da en elitechef vil have meget kommunikation med udlandet. Ligesom titlen på engelsk high performance manager vil bruges fremover, som supplement til den danske titel, til udenlandsk korrespondance”.
Formand for DFfR Kasper Haagensen. Arkivfoto Leif Thygesen
Formand for DFfR, Kasper Haagensen i et forslag til vedtægtsændringer for DFfR skriver I ”Advisory Boards”, hvorfor ikke kalde det for ”Rådgivende udvalg”?
”Tak fordi du spørger og det var faktisk en ting som blev diskuteret på hovedgeneralforsamlingen. Beslutningen blev, at betegnelser helt udgik af vores forslag til vedtægtsændringer og at man derfor kunne bruge både ”Advisory Board” om det ønskes eller ”Rådgivende udvalg” om det ønskes. Der kan være forskellige steder hvor det ene passer bedre end det andet. Når vi snakker med de unge, så ser de sig bedre i et ”Advisory Board”, end et Rådgivende udvalg og modsat, kan der være andre steder, hvor Rådgivende udvalg passer bedre ind.
Personligt mener jeg nok ikke, at vi skal have en direkte opdragende funktion i dansk roning, omvendt må vi gerne bruge de rigtige betegnelser på det rigtige tidspunkt”.
”Tak fordi du spørger og det var faktisk en ting som blev diskuteret på hovedgeneralforsamlingen. Beslutningen blev, at betegnelser helt udgik af vores forslag til vedtægtsændringer og at man derfor kunne bruge både ”Advisory Board” om det ønskes eller ”Rådgivende udvalg” om det ønskes. Der kan være forskellige steder hvor det ene passer bedre end det andet. Når vi snakker med de unge, så ser de sig bedre i et ”Advisory Board”, end et Rådgivende udvalg og modsat, kan der være andre steder, hvor Rådgivende udvalg passer bedre ind.
Personligt mener jeg nok ikke, at vi skal have en direkte opdragende funktion i dansk roning, omvendt må vi gerne bruge de rigtige betegnelser på det rigtige tidspunkt”.
Mastersroer Anna Karina Gravad. Arkivfoto Leif Thygesen
Anna Karina Gravad i et opslag på Facebook skriver du i en invitation til et arrangement for Masters roere ”Masters Training Day”. Hvorfor ikke ”Masters træningsdag”?
”Det er der faktisk ikke nogen dybere mening med. Det er ikke noget, jeg har tænkt nærmere over. ”Masters” er jo den engelsk betegnelse for roerne, og derfor er det måske naturligt at fortsættelse ”Training Day” også bliver på engelsk. På dansk skulle det vel hedde ”Veteran træningsdag”, men i dag bruger vi jo i dansk rosport den internationale betegnelse ”Masters” om de lidt mere erfarne roere og ikke det danske udtryk ”veteraner”. Men navnet er ikke det vigtigste. Det er indholdet der tæller - og så er det egentlig ligegyldigt, hvad vi kalder arrangementet. I øvrigt tegner Masters Training Day til at blive en stor succes. Der er udsolgt”.
”Det er der faktisk ikke nogen dybere mening med. Det er ikke noget, jeg har tænkt nærmere over. ”Masters” er jo den engelsk betegnelse for roerne, og derfor er det måske naturligt at fortsættelse ”Training Day” også bliver på engelsk. På dansk skulle det vel hedde ”Veteran træningsdag”, men i dag bruger vi jo i dansk rosport den internationale betegnelse ”Masters” om de lidt mere erfarne roere og ikke det danske udtryk ”veteraner”. Men navnet er ikke det vigtigste. Det er indholdet der tæller - og så er det egentlig ligegyldigt, hvad vi kalder arrangementet. I øvrigt tegner Masters Training Day til at blive en stor succes. Der er udsolgt”.
Carl Guss Søndergaard, formand for Aarhus Regattaforening. Arkivfoto Leif Thygesen
Carl Guss Søndergaard et nyt arrangement på Brabrand Sø kalder du for ”Sunday Race”, hvorfor ikke Søndagsræs?
”I vores tilfælde vælger vi bevidst at anvende betegnelsen "Sunday Race" om vores søndagsstævner. Det skyldes først og fremmest vores målgruppe. Vi henvender os primært til unge roere samt deltagere med forskellige nationaliteter. Her fungerer engelsk som et fælles sprog, der er let tilgængeligt og genkendeligt for langt de fleste. I et samfund, der i stigende grad er præget af globalisering og kulturel mangfoldighed, er engelsk blevet et naturligt kommunikationsmiddel.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at brugen af engelske ord ikke betyder, at vi fravælger danske værdier. Tværtimod er vores aktiviteter dybt forankret i danske traditioner som fællesskab, frivillighed og hygge. Formålet med vores Sunday Race er netop at skabe en uformel og inkluderende ramme, hvor både nye og erfarne roere kan udvikle deres færdigheder og have det sjovt. Selve indholdet er altså i høj grad “dansk”, selvom navnet er engelsk”.
”I vores tilfælde vælger vi bevidst at anvende betegnelsen "Sunday Race" om vores søndagsstævner. Det skyldes først og fremmest vores målgruppe. Vi henvender os primært til unge roere samt deltagere med forskellige nationaliteter. Her fungerer engelsk som et fælles sprog, der er let tilgængeligt og genkendeligt for langt de fleste. I et samfund, der i stigende grad er præget af globalisering og kulturel mangfoldighed, er engelsk blevet et naturligt kommunikationsmiddel.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at brugen af engelske ord ikke betyder, at vi fravælger danske værdier. Tværtimod er vores aktiviteter dybt forankret i danske traditioner som fællesskab, frivillighed og hygge. Formålet med vores Sunday Race er netop at skabe en uformel og inkluderende ramme, hvor både nye og erfarne roere kan udvikle deres færdigheder og have det sjovt. Selve indholdet er altså i høj grad “dansk”, selvom navnet er engelsk”.
Redaktør roinfo, Mette Bacher. Arkivfoto Leif Thygesen
Mette Bacher, på roinfo skriver du jævnligt ”Breaking News” hvorfor bruger du ikke et dansk udtryk som for eksempel ”Sidste”, ”Netop modtaget” eller ”Sensation”?
”I min verden, hvor jeg i flere år har arbejdet for ugebladsbranchen, solgt fotos og artikler af kongelige begivenheder til medier i ind- og udland - og som journalist ved Sjællandske Medier og Lolland Falsters Folketidende, har det ofte drejet sig om at være først med seneste nyt.
For ellers kan man lige så godt lade nyheden være og lade andre medier komme først med historierne.
Det har så ligget i rygraden i sådan ca. 30 år efterhånden.
Og lige her handler det om, at få folk gjort nysgerrige på, hvad det mon nu er, der er så vigtigt at fortælle?
Derfor har jeg, når vores roere står for noget exceptionelt - hov her landede endnu et anderledes udtryk i mit svar - altid benyttet udtrykket BREAKING NEWS for at fortælle folk, at det er nu og her, de skal ind og læse om begivenheden. Det kan være om en dansk guldmedalje ved et VM, eller hvor en i rosportens verden modtager en uventet pris, eksempelvis.
Jeg kan dog godt se, at man sagtens kan benytte sig af danske udtryk i stedet for, som:
SIDSTE NYT, SE NU LIGE HER, SENSATION, KÆMPE PRÆSTATION eller andre dækkende danske udtryk.
Jeg kan ikke helt love, om jeg vil "slippe" udtrykket BREAKING NEWS, men vil da klart overveje, om jeg skal benytte de danske udtryk i mine overskrifter fremover”.
”I min verden, hvor jeg i flere år har arbejdet for ugebladsbranchen, solgt fotos og artikler af kongelige begivenheder til medier i ind- og udland - og som journalist ved Sjællandske Medier og Lolland Falsters Folketidende, har det ofte drejet sig om at være først med seneste nyt.
For ellers kan man lige så godt lade nyheden være og lade andre medier komme først med historierne.
Det har så ligget i rygraden i sådan ca. 30 år efterhånden.
Og lige her handler det om, at få folk gjort nysgerrige på, hvad det mon nu er, der er så vigtigt at fortælle?
Derfor har jeg, når vores roere står for noget exceptionelt - hov her landede endnu et anderledes udtryk i mit svar - altid benyttet udtrykket BREAKING NEWS for at fortælle folk, at det er nu og her, de skal ind og læse om begivenheden. Det kan være om en dansk guldmedalje ved et VM, eller hvor en i rosportens verden modtager en uventet pris, eksempelvis.
Jeg kan dog godt se, at man sagtens kan benytte sig af danske udtryk i stedet for, som:
SIDSTE NYT, SE NU LIGE HER, SENSATION, KÆMPE PRÆSTATION eller andre dækkende danske udtryk.
Jeg kan ikke helt love, om jeg vil "slippe" udtrykket BREAKING NEWS, men vil da klart overveje, om jeg skal benytte de danske udtryk i mine overskrifter fremover”.
Redaktør Leif Thygesen, roinfo. Selfie
Og hvad med dig selv, Leif Thygesen? Du bruger jo også jævnligt engelske udtryk i dine artikler på roinfo.
”Ja, det må jeg jo indrømme. For eksempel skriver jeg ovenstående i billedteksten "selfie" og ikke selvportæt.
Et andet udtryk jeg jævnligt bruger, er ”comeback” i stedet for ”kom tilbage” eller ”tilbagevenden” i danskhedens navn. Men nogle udtryk har været brugt i så mange år på dansk, at de er danske, selvom de oprindeligt er engelske. Men jeg indrømmer, at jeg indimellem bliver irriteret på folk, der bruger engelske udtryk, hvor man lige så godt kunne bruge den danske betegnelse. Det prøver jeg at huske, når jeg skriver, men jeg er ikke bedre end andre.
Nej, det danske sprog er no walk in the park, og helt at undgå engelske låneord er noget af en challenge. Men de danske udtryk fortjener et comeback – måske endda en decideret revival.
Signaturen Signing off, øh, jeg mener Over and out, altså All the best, nej, det jeg ville sige, var Yours sincerely. Måske Until next time? Under alle omstændigheder Take care – for god’s sake: SLUT”.
”Ja, det må jeg jo indrømme. For eksempel skriver jeg ovenstående i billedteksten "selfie" og ikke selvportæt.
Et andet udtryk jeg jævnligt bruger, er ”comeback” i stedet for ”kom tilbage” eller ”tilbagevenden” i danskhedens navn. Men nogle udtryk har været brugt i så mange år på dansk, at de er danske, selvom de oprindeligt er engelske. Men jeg indrømmer, at jeg indimellem bliver irriteret på folk, der bruger engelske udtryk, hvor man lige så godt kunne bruge den danske betegnelse. Det prøver jeg at huske, når jeg skriver, men jeg er ikke bedre end andre.
Nej, det danske sprog er no walk in the park, og helt at undgå engelske låneord er noget af en challenge. Men de danske udtryk fortjener et comeback – måske endda en decideret revival.
Signaturen Signing off, øh, jeg mener Over and out, altså All the best, nej, det jeg ville sige, var Yours sincerely. Måske Until next time? Under alle omstændigheder Take care – for god’s sake: SLUT”.
RSS-feed