Hvis man besøger C2Shop i Hornbæk, vil man i et hjørne finde en gammel romaskine, som er med til at sætte udviklingen inden for romaskiner i relief.
Klenodiet har C2Shop/Reiner Modest arvet efter den navnkundige Gudmund Schack, fortæller Reiner Modest. Ser man nærmere på maskinen, kan man finde et skilt, der fortæller, at der er tale om “The Ernest Barry Sculling Machine”, og samtidig er der en instruktion i maskinens brug.
The Ernest Barry Sculling Machine
Instruktion
Lejerne på det glidende sæde skal smøres med et kraftigt smøremiddel. Friktionsboksene må ikke smøres.
For at variere modstanden løsnes eller strammes vingemøtrikken på klemmen, som virker på hver friktionsboks. Klemmerne må kun strammes til et modstandsniveau, der svarer til det, man oplever ved faktisk roning, og ikke til et punkt, hvor de bliver helt fastlåst.
Når fodstøtten skal justeres, løsnes først vingemøtrikken, som fastgør slæden, og strammes derefter igen.
Ernest Barrys hjemmetræner og motionsmaskine
Den berømte sculler Ernest Barry gav den 20. oktober 1921 en demonstration af sin nye indendørs trænings- og motionsmaskine, som han selv havde designet. Demonstrationen fandt sted i Green’s Boat House ved Barnes Bridge i London Borough of Richmond upon Thames.
Ernest James Barry (1882–1968) trådte frem som en af sin tids mest markante skikkelser inden for professionel sculling, en britisk roer og Thames‑waterman, der fem gange kunne kalde sig verdensmester og allerede som ung vandt det traditionsrige Doggett’s Coat and Badge Race i 1903.
Sculling‑karrieren
Barry blev kastet direkte ud i sportens absolutte elite, da han i 1908 – næsten uden erfaring på topniveau – blev sat op mod den dominerende George Towns i kampen om det engelske mesterskab. Towns havde allerede fire verdensmesterskaber bag sig, men Barry leverede et af karrierens mest opsigtsvækkende løb: han besejrede mesteren og satte samtidig en banerekord på 21.12,5 minutter, en tid der stod i årevis.
To år senere, i 1910, gik Barry efter den professionelle verdensmesterskabstitel. Han udfordrede den regerende mester Richard Arnst og ønskede kampen afviklet i England. Da finansieringen glippede, trådte British South Africa Company til og flyttede opgøret til Zambezi‑floden i Nordrhodesia. Under ekstreme forhold – varme, høj højde og et 3,25 mil langt løb oven for Victoria Falls – måtte Barry dog se Arnst krydse målstregen først.
I 1912 vendte Barry tilbage med fornyet styrke. På Themsen slog han Arnst og sikrede England sin første verdensmester i sculling siden 1876. Pressen hyldede sejren som et opgør med “Englands atletiske forfald”. Barry havde samtidig moderniseret sin tilgang og taget ved lære af sine internationale konkurrenter, blandt andet ved at acceptere sponsorstøtte fra Daily Mail.
Han forsvarede titlen tre gange:
mod canadieren Edward Durnan (1912)
mod australieren Harry Pearce (1913)
mod australieren Jim Paddon (1914)
Første Verdenskrig satte mesterskaberne på pause, og da sporten genoptoges, tabte Barry titlen til Alf Felton i 1919. Et år senere fik han revanche i Sydney efter et dramatisk løb, hvor en påsejling skabte kontrovers, men dommeren lod løbet fortsætte – og Barry roede sig til sejren.
Senere mistede han titlen igen, da han ikke nåede at acceptere en udfordring fra Richard Arnst inden for tidsfristen.
Royal Waterman
I 1913 blev Barry udnævnt til Royal Waterman, og efter krigen drev han kortvarigt Fox Inn i Twickenham, før han slog sig ned i Bonser Road med sin hustru Lottie. Parret fik fem børn, og Lottie kom fra den kendte Hammerton‑familie ved The Embankment.
Efter sin aktive karriere blev Barry en eftertragtet træner. Han satte markante aftryk i både Danmark og Irland:
Danske Studenters Roklub (1934–1938): Barry løftede klubben til internationalt niveau, kulminerende i to EM‑bronzer i 1938. Også senere besøgte Barry den danske roklub.
Cork Boat Club, Irland (fra 1953): Hans metoder delte vandene, men resultaterne talte for sig selv. Højdepunktet kom i 1957 med sejren i Maiden VIII Championships i Drogheda.
Barry blev desuden udnævnt til Royal Barge Master for både kong George VI og dronning Elizabeth II, en post han beholdt indtil 1952.
Gudmund Schack (17. juni 1898 i Fredericia – 1. februar 1988) var dansk grosserer. Han var bestyrelsesmedlem i Danske Studenters Roklub fra 1924–1957 og formand fra 1939–1957. Fra 1962–1968 var han formand for Danmarks Idræts-Forbund, som dengang hed Dansk Idræts-Forbund. At Gudmund Schack havde en af Barrys træningsmaskiner giver god mening, da deres veje krydses i DSR
Foto fra bogen ”På vandet”. DFfR 1987.
RSS-feed