For noget tid siden ringede telefonen på roinfos redaktionsgang.
- Hej, det er Jesper Skytte, nu er det snart standerstrygningstid, og du skal vær hjertelig velkommen. Det foregår sådan, at vi holder middag og fest lørdag aften, og søndag formiddag finder selve standerstrygningen sted. Det er på tide, vi får flere penge i klubkassen, så jeg har fået en idé: - Der bliver en auktion i forbindelse med festen lørdag aften, lød det fra Nykøbing Falsters formand, Jesper Skytte.
Dermed var en ny form skabt med henblik på at skaffe midler til forbedrede træningsmuligheder.
Se, hvordan det gik nedenfor:
Der kunne bydes på alt, lige fra havkajakker til kunstværker og forskellige events.
Hovedparten af de udbudte lots røg op i pæne priser.
PRESSEMEDDELELSEN FRA NYKØBING FALSTER ROKLUB
(MB)
Auktion forbedrer træningsmuligheder i lokal Roklub
Da Nykøbing Falster Roklub lørdag, den 3. oktober, bød ind til standerstrygningsfest blev aftenens gallamiddag krydret med en auktion, som klubbens formand Jesper Skytte fik ideen til for nylig. - Vi har et stort behov for at opdatere vores træningscenter med nye maskiner, for når vintersæsonen er i gang, så er der fuld tryk på indendørstræningen, og udover ro-ergometrene, der skal udskiftes med nye, har vi også et behov for et nyt ski-ergometer. Jeg tænkte, om det kunne være en god idé med en auktion, og gik i gang med at spørge firmaer, forretninger og private, om de kunne have lyst til at donere effekter eller events, som kunne benyttes til en auktion, fortæller Jesper Skytte.
Udover roklubbens brugte træningsmaskiner, som skulle udskiftes, hvor der også blev lagt et par turkajakker og en ældre singlesculler ind i auktionspuljen, så var det meget overvældende, at jeg blev mødt med positiv respons alle de steder, hvor jeg henvendte mig, og hvor jeg håbede på, at hvis der kom 20.000 kroner ind, så ville et være et fint resultat. Men pludselig stod jeg med en liste på 30 auktionsnumre, hvoraf det fremgik, at de første 70.000 kroner var hjemme, inden vi gik i gang.
Og det var flotte donationer, der tilfaldt roklubben. Således kunne der bydes på en tur med fly over Falster for tre personer, hvor tidligere borgmester, John Brædder er guide. Der kunne desuden bydes på kunstværker og unika fra lokale kendte kunstnere. Man kunne byde på en aften med vinsmagning, flotte beklædningsgenstande af den eksklusive slags, flere numre med en dag med arbejde fra en lokal håndværker, og en aften med selve OL-roerne Mads Rasmussen, der vandt olympisk guld i 2012 og hans hustru: Juliane Elander, der også deltog ved OL. Dertil mange andre spændende effekter og events.
Stående ovationer
- Det blev en meget stemningsfuld aften, hvor humøret også var i top, og hvor mange bød flittigt med - og det til flotte hammerslag. Da det samlede auktionsbeløb blev opgjort rejste alle gæster sig, og til stående ovationer blev Skytte hyldet for sin flotte indsats. - Jeg havde slet ikke drømt om, at vi ville lande på 135.000 kroner, da auktionen var slut, men sådan blev det, og jeg har allerede mandag indhentet tilbud på flere nye romaskiner og skiergometret, så vores træningscenter bliver et attraktivt sted at passe vores vinteraktiviteter, slutter Jesper Skytte, der samme aften kunne være med til at fejre, at roklubben fik sit medlem nr. 200 - og dagen efter fandt selve Standerstrygningen sted, som mange medlemmer mødte frem til, hvor der helt traditionelt blev budt på Biksemad i klubbens lokaler.
Sådan så indkøbslisten ud:
12 row
1 ski
1 bike
1 strengh
3 slide
Derudover
En ol vægtstang (til Bænkpres mm. Samt 175 i vægtskiver)
Et fitness “flise” gulv til det nye rum.
Og så bliver det også til 1 eller 2 nye kajak ergometer
Se optagelserne fra dagen, som Thomas Kaare Rasmussen står bag, hvor Nykøbing Falster Roklub får en hel maskinpark hjem i form af 12 ro-ergometre og et ski-ergometer.
HER
Læs også Roinfos artikel fra foråret, hvor vi aflagde besøg i Nykøbing Falster Roklub HER
RSS-feed