Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 25 & 26
    • Julekalender 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

DFfRs Award Night - Dansk rosports Thanksgiving Day

1/12/2025

1 Comment

 
Billede
Roklubben Gefion fik overrakt DFfRs store pokal af HKH Prinsesse Benedikte for deres sejr i Motionsturneringen.
Tekst og foto Leif Thygesen
Der er langt fra Nakskov eller København til Hadsund, men turen denne sidste lørdag i november 2025 var alle kilometer værd. Dansk Forening for Rosport (DFfR) havde valgt at lægge årets Award Night i Hadsund Roklub, og det var en god beslutning.
Der er en særlig stemning over den smukt beliggende by ved Mariager Fjord, da Roinfos udsendte ankommer lørdag eftermiddag. Byen er pyntet op til jul, og både pigerne på kroen og taxachaufføren ved godt, at byen får royalt besøg denne dag.
I roklubben er alt på plads. Hadsundboerne har forberedt sig i månedsvis, og det hele kulminerer i løbet af fire-fem timer, hvor der skal spises, holdes taler og uddeles priser. Efterhånden som tiden nærmer sig for de første prisuddelinger, bliver stemningen som juleaften, når gaverne skal pakkes ud. Nogle gaver vækker begejstring og jubel hos modtageren, men gaverne kan også udløse en smule skuffelse. Jo, der er glæde og lykke hos prismodtagerne, men der er måske også en smule vemod – når man som indstillet var så tæt på og alligevel må se en anden få prisen.
Roinfos udsendte medarbejder er denne dag både en del af showet og reporter, så der er travlhed med at nå det hele. Nedenstående er en stor billedserie, der giver et lille indtryk af denne aften, hvor roerne var trukket i det pæne tøj for at fejre 2025-sæsonens resultater.
Billede
Han var der – Johnny Rusbjerg, Odense Roklub, en af dansk kapronings markante ledere og trænere gennem mange år.
Billede
Og han var der – Peter Weile, Middelfart, formand for DFfRs coastaludvalg og måske Danmarks største coastalentusiast.
Billede
Han var der også – Flemming Gaur, formand for de danske rodommere og internationalt anerkendt rodommer.
Billede
Og han var der – Brian Sørensen, formand for Nyborg Roklub og kreativ e-roningskomponist med værker, der bliver opført gennem hele vinteren.
Billede
De var der også – Gudmund Schacks Akademi. Fra venstre: Anne Haase, coach, Marie Højklint Nielsen, rorepræsentant, Isabella Varming Vinqvist, rorepræsentant, Casper Vinqvist, rorepræsentant, Anne Søby, repræsentant for trænergruppen og Carl G. Søndergaard, akademileder.
Billede
Der var også nogen, der var på arbejde – Bent Jørgensen, DFfRs sekretariatsleder. Bent måtte lige have et par billeder med hjem fra begivenheden.
Billede
Og så var der Bianca Toftebjerg – DFfRs kommunikations- og SoMe-ansvarlig samt fotograf. Bianca havde en travl aften, hvor billederne blev redigeret på stedet.
Billede
En veloplagt formand for DFfR, Kasper Haagensen, var både taler og toastmaster. Begge dele blev udført til topkarakter. Kasper sørgede for, at det stramme program blev afviklet inden for tidsrammen og begrundede de mange prismodtagere med stor indsigt og gode argumenter.
Billede
Der ventes på Prinsessen. "Skal I være blomsterpiger?" spurgte roinfo roerne Cille Hougaard og Melody Harati fra Hadsund. "Nej, vi ror i den båd, der skal døbes," lød svaret.
Billede
Præcis kl. 19.00 rullede Krone 415 op foran Hadsund Roklub. Chaufføren sprang ud og åbnede bildøren for Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte.
Billede
Borgmesteren for Mariagerfjord Kommune, Mogens Jespersen, bød Prinsessen velkommen, og blomsterpigerne var klar.
Billede
Og her er de så – blomsterpigerne efter veludført arbejde
Billede
Prinsessen døbte båden Momentum – og det må man da håbe, at både båden og mandskaberne, der ror i den, får.
Billede
Hadsund Roklubs formand, Anders Toft Christiansen, bød velkommen og fortalte lidt om klubbens forberedelser inden den store aften. Anders kunne oplyse, at Hadsund har cirka 5.000 indbyggere, og at Hadsund Roklub har cirka 400 medlemmer – et imponerende medlemstal, der udløste en fortjent klapsalve.
Billede
Maden var et kapitel for sig. Den var veltillavet, smagte godt, og der var rigeligt af den. Så tak for mad – her er det forretten, der er serveret.
Billede
Vinder af Motionsturneringen, Roklubben Gefion, fik overrakt pokalen. Se foto ovenstående. En roer, der havde en stor del af æren for Gefions sejr, var Anette Askerøi, der havde roet ikke mindre end 4408 kilometer. Det gjorde Anette til Motionsturneringen topscorer.
Billede
Første pris, der blev uddelt, var ”Årets initiativ”. Prisen blev uddelt af DFfRs næstformand Bo Kaliszan, Roskilde, og medlem af DFfRs hovedbestyrelse Jakob Mortensen, Holstebro.
Billede
Prisen gik til Nykøbing F. Roklub, repræsenteret af klubbens formand Jesper Skytte og bestyrelsesmedlem Thomas Kaare.
Billede
Uddelingen af hædersbevisninger for årets resultater på kaproningsbanerne var lagt i hænderne på hovedbestyrelsesmedlem Charlotte Buchwaldt, Nyborg, og DFfRs økonomiansvarlige Gert Kuhn Iversen, Sorø.
Billede
Der var hædersbevisninger til træner Frederik Taulbjerg, Frida Sanggaard, Bagsværd, Clara Hornnæss, Roforeningen KVIK, Frida Werner Foldager, Roskilde Roklub.
Billede
Uden sponsorer går det ikke. Mariagerfjords borgmester, Mogens Jespersen, og Hadsund Roklubs formand Anders Toft Christiansen gik på scenen med en sponsor (roinfo må undskylde, at vi i skyndingen ikke fik fat i navn og firma). Sponsoren så en smule betuttet ud – og det var der grund til. Han fik ikke lov til at forlade scenen, før han havde lagt kr. 100.000. Borgmester og formand (tv) så anderledes tilfredse ud med situationen. Nej, helt sådan var det ikke, men Hadsund Roklub bygger ud i takt med, at klubbens medlemstal øges, og derfor er der god brug for sponsorer.
Billede
DFfRs sportschef Thor Juel Kristensen fik æren af at overrække prisen til årets træner.
Billede
Indstillet til "Årets træner" var Frederik Taulbjerg, Kenneth Grøn, Hadsund Roklub, og Ian Baden, Bagsværd Roklub. Ian fik prisen, men Frida Sanggaard måtte modtage den på hans vegne, da Ian var til julefrokost.
Billede
Årets unge kaproer blev Clara Hornnæss fra Roforeningen KVIK, der her modtager den specialfremstillede nål af HKH Prinsesse Benedikte.
Billede
Fire seje roere – August Wisholm, Hadsund Roklub, Frida Sanggaard, Frida Werner Foldager og Clara Hornnæss – har alle modtaget prisen ”Årets unge kaproer”. Her sammen med Prinsessen og Kasper Haagensen.
Billede
Der var også sponsorgaver til de unge roere. Antonie Lauritzen, Athletes Own, havde en gave med til Årets unge kaproer.
Billede
Reiner Modest fra C2 Shop legede julemand og havde "en sæk gaver" med til alle tre indstillede.
Billede
Så det blev tidligt jul for de tre indstillede til Årets unge kaproer – Simon Madsen fra Holstebro, Melody Harati, Hadsund, og Clara Hornnæss, Roforeningen KVIK.
Billede
Uden for rampelyset fik Prinsessen overrakt Gudmund Schacks Akademis ærestegn af Carl G. Søndergaard.
Billede
Morten Espersen er æresmedlem af DFfR, men har aldrig fået ærestegnet. Det blev der rådet bod på.
Billede
Og så blev Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte udnævnt til æresmedlem af DFfR for sin utrættelige indsats for rosporten.
Billede
Uddelingerne blev rundet af med en smuk sang fra scenen.
Billede
Her er serveringspersonalet der sørgede for god, hurtig og smilende betjening.
Billede
Og her er kokkene bag den udsøgte mad
Billede
Og bartenderne, der sørgede for at ingen tørstede
Billede
Med et foto af næste års værtinde for Award Night, formand for Københavns Roklub, Birte Flæng Møller, siger vi farvel og tak fra Hadsund. Tak fordi du så med.
1 Comment
Antonie Lauritzen link
3/12/2025 17:29:28

Tusind tak til DFfR, Hadsund Roklub og Ro-info for et helt igennem vellykket arrangement med fokus alt det, der gør rosporten levende:
DFfR for forarbejdet og at guide os gennem aftenen
Hadsund Roklub for de festlige rammer og formidabel forplejning
Ro-info for at samle det hele sammen i denne fine foto reportage
Tillykke til alle modtagere af priser og ærestegn

Reply



Leave a Reply.

    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    December 2025
    November 2025
    Oktober 2025
    September 2025
    August 2025
    Juli 2025
    Juni 2025
    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Februar 2024
    Januar 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk