Tekst og foto: Maria Aas
100 Jahre Deutscher Ruderverein Hadersleben – også kaldet DRH, eller måske bare den tyske roklub i Haderslev. Advarsel… der kommer mange tyske ord i denne beretning!
Endnu et 100-års jubilæum, endnu en invitation. Og når Angelika Feigel, formand i DRH, inviterer til roerfest, så ved man, at der bliver fest. Og det gjorde der.
Fredag aften var der åben klub for alle fra nær og fjern. Grillen var tændt, og der manglede intet. Kom gerne i dit klubtøj… Jeg ejer desværre ikke klubtøj fra Apenrader Ruderverein (ARV) udover en top, så jeg troppede op i min DRH‑T‑shirt og min vest fra DSR (Danske Studenters Roklub).
Det vrimlede med tyske roere – og nogle få danske fra Haderslev Roklub. De tyske roere kom fra nær og fjern: de tyske roklubber i Nordslesvig (Sønderjylland) var der naturligvis, men ellers kunne nævnes Berlin, Köln, Hamborg, Lübeck, Lauenburg, Flensborg og sikkert også flere klubber.
Kl. 20.50 var der sidste udskænkning, og de fleste af os satte kursen mod vandrehjemmet, hvor vi skulle overnatte og spise morgenmad.
100 Jahre Deutscher Ruderverein Hadersleben – også kaldet DRH, eller måske bare den tyske roklub i Haderslev. Advarsel… der kommer mange tyske ord i denne beretning!
Endnu et 100-års jubilæum, endnu en invitation. Og når Angelika Feigel, formand i DRH, inviterer til roerfest, så ved man, at der bliver fest. Og det gjorde der.
Fredag aften var der åben klub for alle fra nær og fjern. Grillen var tændt, og der manglede intet. Kom gerne i dit klubtøj… Jeg ejer desværre ikke klubtøj fra Apenrader Ruderverein (ARV) udover en top, så jeg troppede op i min DRH‑T‑shirt og min vest fra DSR (Danske Studenters Roklub).
Det vrimlede med tyske roere – og nogle få danske fra Haderslev Roklub. De tyske roere kom fra nær og fjern: de tyske roklubber i Nordslesvig (Sønderjylland) var der naturligvis, men ellers kunne nævnes Berlin, Köln, Hamborg, Lübeck, Lauenburg, Flensborg og sikkert også flere klubber.
Kl. 20.50 var der sidste udskænkning, og de fleste af os satte kursen mod vandrehjemmet, hvor vi skulle overnatte og spise morgenmad.
Lørdag – rotur til Årøsund
Lørdag morgen kl. 8.30 stod vi klar ved Det Blå Foreningshus, hvor femten både lå parat: en toåres, en 3x+ gig og tretten fireåres inriggere / 4x+ gig. Vi stævnede ud mod Årøsund, det sydligste punkt for begge klubber i byen. Målet var Årøsund Badehotel, hvor vi skulle spise frokost.
Jeg fik selskab af yderligere fire rokammerater fra ARV, men som sig hør og bør, var vi fordelt ud på fem både. Da vi roede ud, kendte jeg kun én af de roere, jeg skulle ro sammen med, men da jeg kom hjem, havde jeg tre nye kontakter.
Vinden var frisk, så vi kom hurtigt ud i Lillebælt og gik ned langs kysten. Snart var vi fremme – længe før maden var klar.
Formanden for BDN, Stephan (hovedorganisationen for det tyske mindretal), roede med os… og klarede turen med kun én vabel.
Da vi sad i den gamle sal, holdt han en fantastisk tale for os alle – og ikke mindst for DRH. Hvor ofte ser man en honoratiores stå i shorts, med vabler i hånden og pjusket hår til et 100‑års jubilæum og holde tale? Men det gjorde Stephan.
Lørdag morgen kl. 8.30 stod vi klar ved Det Blå Foreningshus, hvor femten både lå parat: en toåres, en 3x+ gig og tretten fireåres inriggere / 4x+ gig. Vi stævnede ud mod Årøsund, det sydligste punkt for begge klubber i byen. Målet var Årøsund Badehotel, hvor vi skulle spise frokost.
Jeg fik selskab af yderligere fire rokammerater fra ARV, men som sig hør og bør, var vi fordelt ud på fem både. Da vi roede ud, kendte jeg kun én af de roere, jeg skulle ro sammen med, men da jeg kom hjem, havde jeg tre nye kontakter.
Vinden var frisk, så vi kom hurtigt ud i Lillebælt og gik ned langs kysten. Snart var vi fremme – længe før maden var klar.
Formanden for BDN, Stephan (hovedorganisationen for det tyske mindretal), roede med os… og klarede turen med kun én vabel.
Da vi sad i den gamle sal, holdt han en fantastisk tale for os alle – og ikke mindst for DRH. Hvor ofte ser man en honoratiores stå i shorts, med vabler i hånden og pjusket hår til et 100‑års jubilæum og holde tale? Men det gjorde Stephan.
Hjemturen – og en frisk brise
Det blæste mere op, og hurtigt blev der besluttet, at alle gigbåde – plus den inrigger, der skulle være fortsat til Hejsager (der ligger vores sommerhus) – skulle blive på land. Nye bådhold blev sat, og nogle fik dermed en landtjans, som omfattede læsning af alle gigbådene.
Min båd tog turen hjem med uændret mandskab, og jeg kom vist til at overtage lidt af styrmandsrollen, for nu SKULLE vi altså ind under land. Men pyt – jeg er lokalkendt og har styr på både sten og landtanger undervejs.
Hold da op, for en hård tur… der var langt hjem. Men hjem kom alle både, nogle roere mere trætte end andre.
I Det Blå Foreningshus skulle alle både gøres rene, nogle lægges på plads, andre på trailer, så de kunne komme hjem til de klubber, de var lånt fra. Og så var der kaffe og kage – sjældent har kaffe smagt så godt.
Festmiddag – taler, musik og masser af roerhjerte
Hjem på vandrehjemmet, i bad, og så klar til festmiddag: stort telt ved klubben, levende musik og lækker mad. Og en strøm af taler fra endnu flere honoratiores.
Borgmesteren og formanden for Kultur og Fritid kastede sig ud i det tyske sprog… der er plads til forbedring, men de tyske roere forstod budskabet. Den tyske Gesandte, der også har ansvaret for det tyske mindretal, holdt også tale.
Så kom turen til Rosporten: præsidenten for Deutscher Ruderverband og præsidenten for Ruderverband Schleswig‑Holstein – alle leverede fantastiske taler og stor anerkendelse af DRH og ikke mindst Angelika Feigel, der er eminent til at pleje forbindelser på tværs af DK og D.
Og så kom spørgsmålet, hvor jeg faktisk blev lidt flov som dansk roer… Mine tyske bordfæller spurgte: Hvorfor er Dansk Forening for Rosport her ikke? Er de mon ikke indbudt?
Jow jow, kunne jeg svare, de har måske sendt en gave… det havde de så heller ikke.
Men pyt – vi holder fest, og de ved slet ikke, hvad de er gået glip af. Festen fortsatte med dans til langt ud på natten.
Det blæste mere op, og hurtigt blev der besluttet, at alle gigbåde – plus den inrigger, der skulle være fortsat til Hejsager (der ligger vores sommerhus) – skulle blive på land. Nye bådhold blev sat, og nogle fik dermed en landtjans, som omfattede læsning af alle gigbådene.
Min båd tog turen hjem med uændret mandskab, og jeg kom vist til at overtage lidt af styrmandsrollen, for nu SKULLE vi altså ind under land. Men pyt – jeg er lokalkendt og har styr på både sten og landtanger undervejs.
Hold da op, for en hård tur… der var langt hjem. Men hjem kom alle både, nogle roere mere trætte end andre.
I Det Blå Foreningshus skulle alle både gøres rene, nogle lægges på plads, andre på trailer, så de kunne komme hjem til de klubber, de var lånt fra. Og så var der kaffe og kage – sjældent har kaffe smagt så godt.
Festmiddag – taler, musik og masser af roerhjerte
Hjem på vandrehjemmet, i bad, og så klar til festmiddag: stort telt ved klubben, levende musik og lækker mad. Og en strøm af taler fra endnu flere honoratiores.
Borgmesteren og formanden for Kultur og Fritid kastede sig ud i det tyske sprog… der er plads til forbedring, men de tyske roere forstod budskabet. Den tyske Gesandte, der også har ansvaret for det tyske mindretal, holdt også tale.
Så kom turen til Rosporten: præsidenten for Deutscher Ruderverband og præsidenten for Ruderverband Schleswig‑Holstein – alle leverede fantastiske taler og stor anerkendelse af DRH og ikke mindst Angelika Feigel, der er eminent til at pleje forbindelser på tværs af DK og D.
Og så kom spørgsmålet, hvor jeg faktisk blev lidt flov som dansk roer… Mine tyske bordfæller spurgte: Hvorfor er Dansk Forening for Rosport her ikke? Er de mon ikke indbudt?
Jow jow, kunne jeg svare, de har måske sendt en gave… det havde de så heller ikke.
Men pyt – vi holder fest, og de ved slet ikke, hvad de er gået glip af. Festen fortsatte med dans til langt ud på natten.
Søndag – morgenmad og afsked
Søndag morgen sad vi, der havde overnattet på vandrehjemmet, samlet til morgenmad – blandet med øvrige gæster. Jeg kom til at sidde sammen med en tidligere formand fra Lindenborg Roklub, Erik Borup. Jeg skal hilse dig fra din forgænger.
Dernæst tog de fleste af os afsked, på gensyn – og så kursen hjemad. Bortset fra Die Köllner Ruderer… de blev, og søndagen brugte de på at hjælpe med hjemtransport af både, aflæsning og alt det praktiske. Ligesom de i øvrigt var kommet en uge tidligere end os andre og havde hentet både og alt muligt andet. Gode venner kan man altid trække på.
De femten robåde
Bådene var hentet i de to klubber i Haderslev samt Deutscher Ruderverein Gravenstein, Ruderverein Germania Sonderburg og Apenrader Ruderverein.
Nu skal jeg holde jubilæumsfrit… altså indtil min egen klub har 100‑års jubilæum sidst i september.
Søndag morgen sad vi, der havde overnattet på vandrehjemmet, samlet til morgenmad – blandet med øvrige gæster. Jeg kom til at sidde sammen med en tidligere formand fra Lindenborg Roklub, Erik Borup. Jeg skal hilse dig fra din forgænger.
Dernæst tog de fleste af os afsked, på gensyn – og så kursen hjemad. Bortset fra Die Köllner Ruderer… de blev, og søndagen brugte de på at hjælpe med hjemtransport af både, aflæsning og alt det praktiske. Ligesom de i øvrigt var kommet en uge tidligere end os andre og havde hentet både og alt muligt andet. Gode venner kan man altid trække på.
De femten robåde
Bådene var hentet i de to klubber i Haderslev samt Deutscher Ruderverein Gravenstein, Ruderverein Germania Sonderburg og Apenrader Ruderverein.
Nu skal jeg holde jubilæumsfrit… altså indtil min egen klub har 100‑års jubilæum sidst i september.
FAKTABOKS
I grænselandet har vi 6 + 2 mindretalsroklubber.
I Nordschleswig (Sønderjylland) ligger seks tyske roklubber: Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Nordborg, Gråsten og Højer.
Syd for grænsen i Sydslesvig ligger Flensborg Roklub og Slesvig Roklub.
Alle otte roklubber er medlem af Dansk Forening for Rosport.
De to danske klubber syd for grænsen er også medlem af Ruderverband Schleswig‑Holstein.
De seks tyske klubber har en associeret aftale, der betyder, at vi også er startberettiget til tyske mesterskaber som klub under Nordschleswiger Ruderverband / Nordslesvigsk Roklub.
I grænselandet har vi 6 + 2 mindretalsroklubber.
I Nordschleswig (Sønderjylland) ligger seks tyske roklubber: Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Nordborg, Gråsten og Højer.
Syd for grænsen i Sydslesvig ligger Flensborg Roklub og Slesvig Roklub.
Alle otte roklubber er medlem af Dansk Forening for Rosport.
De to danske klubber syd for grænsen er også medlem af Ruderverband Schleswig‑Holstein.
De seks tyske klubber har en associeret aftale, der betyder, at vi også er startberettiget til tyske mesterskaber som klub under Nordschleswiger Ruderverband / Nordslesvigsk Roklub.
RSS-feed