Den britiske ambassadør i Danmark, Joëlle Jenny, er passioneret roer. Det fremgår af et interview bragt i Jyllands-Posten lørdag den 28. juni 2025. Jyllands-Posten skriver:
En tilfældig forårsdag troppede Joëlle Jenny op ved Bagsværd Sø for at snuse lidt rundt. Briternes nye ambassadør elsker nemlig at ro.
Inden hun nåede at introducere sig til søens roklub, havde et medlem lånt hende klubbens fineste singlesculler og skubbet hende ud på søen.
”Det var aldrig sket i Storbritannien. Det havde krævet underskrifter og et hav af spørgsmål, før nogen havde givet mig lov", siger Joëlle Jenny.
Danskernes initiativ og ansvar for fællesskabet strømmer fra foreningslivet og helt op til vores magtposition på den internationale scene, mener ambassadøren.
Tak til Arne Ladegaard, Herning Roklub, der havde læst Jyllands-Posten og delte den pudsige historie med roinfos læsere.