"Følg flagene", stod der på et skilt ved indgangen til Bryggens Roklub fra Rundholtsvej. Gjorde man det, gik man mellem Bryggens Roklubs bådehal og klubhus, rundt om hjørnet og op ad trappen. Her havde Bryggens Roklub inviteret til 75-års jubilæum på en smuk sensommerdag ved Københavns Havn.
"Vi klager ikke. Vi har roere nok til at fylde klubbens både," sagde Alice Larsen og fortalte også om venskabsklubben Øresund og 50 års internationalt samarbejde med British Airways' rosektion. Internt kunne formanden også glæde sig over foreningen GAS, der ved begyndelsen stod for ”Gamle Afdankede SAS-roere”, men som nu står for ”Giver Altid Støtte”.
RSS-feed