Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Overblikket - Roinfos kalender oktober 2024

30/9/2024

0 Comments

 
Billede
Af Leif Thygesen
Rosæsonen går på hæld. I oktober slutter sommertiden og mange roklubber holder standerstrygning. At vi nærmer os afslutningen på sæsonen præger også kalenderen. Det er småt med arrangementer og vinterens kurser starter så småt.
Men et par enkelte arrangementer har dog fundet vej til kalenderen i oktober. Lørdag den 5. oktober holder Københavnskredsen efterårskaproning på Bagsværd Sø. Københavnskredsens kaproninger plejer at have sin helt egen hygge og nyder normalt stor opbakning.
Nordjysk Ronetværk siger farvel til sæsonen med en løvfaldstur med udgangspunkt i Randers. Fra Randers kan man både ro ud på fjorden og ind på Gudenå, så der er gode muligheder for at ro, selvom vejret skulle vise tænder.

Read More
0 Comments

30 friske Korsør-roere på supermånetur

24/9/2024

0 Comments

 
Af: Mette Bacher

Det er næppe gået nogens næse - eller øjne forbi, at månen forleden overtog aftenen og natten i al sin pragt og vælde.
Supermåne - et fascinerende syn.


Supermåne 2024 - Hvornår er det supermåne? Et par gange om året kommer fuldmånen tættere på Jorden. Fænomenet kaldes også supermåne, og den 18.september, kl. 04.34 ville fænomenet vise sig flot på himlen, kan man læse sig til.
Billede
Det blev en fin oplevelse for 30 friske roere, at tage på måneskinstur med den smukke purpurfarvede himmel. Foto Korsør Roklub
I Korsør Roklub fik Morgens Kleis en idé, som han nævnte ved morgenroningen, og det var, at de kunne arrangere måneskinsroning efterfulgt af kaffe og masser af æblekage til.

- Datoen for måneskinsturen blev den 18. september kl. 19.30. Der mødte 30 roere op til en supermåneskinstur med pandelamper. Vejret var fint - dog var det en smule overskyet.

Billede
Månen - supermånen - viste sig i al sin magt og vælde denne aften/nat. Foto Korsør Roklub
Efter roningen var der kaffe og te og 10 skåle med superfin æblekage, flødeskum og creme fraiche.

- Ja, det er jo lige før, vi fik "superæblekage", griner Mogens i telefonen. - Var det så med super-flødeskum til, spørger journalisten...

Mange tak til Mogens Kleis for fin tekst og billeder.

BilledeEt godt initiativ, og det, roningen kan, at man kan komme på vandet og nyde naturens scenarier fra nærmeste hold. Foto Korsør Roklub

0 Comments

Mindeord: Gunner Nielsen, tidligere formand for Københavns Roklub

19/9/2024

0 Comments

 

Københavns Roklubs tidligere formand, Gunner Nielsen, er ikke længere i blandt os

Af. Mette Bacher
Gunner var, som formand for KR, et festligt indslag, når der var hovedgeneralforsamlinger, og når han gik på talerstolen, blev der helt stille i salen. De kvindelige klubrepræsentanter lagde strikketøjet hen på bordet foran sig, og folk sad klar til at lytte. Alle vidste, at når Gunner Nielsen ville sige noget, så var det altid med et stort stænk af god humor, også selv sagerne til drøftelse kunne være alvorlige. Hans mundtlige indslag betød ofte, at de delegerede var ved at falde ned af stolene af grin, og udløste også klapsalver.
Gunner var gift med Hanne, tidligere dygtig kaproer i Gefion, og Gunner selv var også stærk på kaproningsbanerne, hvor han blev udtaget i firer til OL i Mexico i 1968 med: John Erik Jensen, Mogens Pedersen & Johnny Algreen Petersen.

Roinfo har kontaktet Københavns Roklubs formand, Birte Flæng Møller, og fået lov til at bringe hendes mindeord om Gunner Nielsen. De kan læses nedenfor.

Æret være Gunner Nielsens minde.
Roinfo v.
Leif Thygesen & Mette Bacher

Meddelelse til Københavns Roklubs medlemmer:
Af Birte Flæng Møller

Kære KR’ere

Det er med sorg, at jeg må orientere jer om, at tidligere formand i Københavns Roklub, Gunner Nielsen, er afgået ved døden.
Gunner blev medlem i KR i 1962, og har en lang og fornem karriere i KR bag sig, både som roer og som aktiv for klubbens virke.
Gunner markerede sig stærkt som kaproer op gennem 60’erne og har bl.a. deltaget i OL i Mexico i 1968, samt flere verdensmesterskaber. I starten af 70’erne blev Gunner kaproningschef i KR og var en meget afholdt træner for klubbens kaproere i en lang årrække.
Sidenhen blev Gunner næstformand og derefter formand for Københavns Roklub fra 1987 til 2002. Ved sin fratræden som formand tildelte generalforsamlingen Gunner et æresmedlemsskab i KR for hans meget store indsats i mange år.
Også uden for KR har der altid været stor respekt for Gunners indsats. Gunner modtog i 1991 DFfR’s ærestegn og i 2001 fik Gunner tildelt DIF’s ærestegn.
Gunner var meget afholdt, både på grund af sit store arbejde for KR, men også på grund af sit altid gode humør.
Gunners liv har i mange år desværre været præget af hård sygdom, og han sov stille ind lørdag den 14. september, 80 år gammel.
Bisættelsen finder sted i Karlslunde Kirke torsdag den 26. september kl. 13.00. Familien har bedt om, at frem for blomster betænker SOS Børnebyerne / Reg.nr. 4183 – konto nr. 2530996 med en note: Raid’s, Sudan opsparing.
Vores tanker skal gå til Gunners hustru Hanne og døtrene Majbrit og Pernille.
Æret være Gunner Nielsens minde
Billede
Foto fra KR´s FB-side, Gunner Nielsen og hans formandsperiode.
0 Comments

OL-roerne til reception hos kongeparret - se billederne

13/9/2024

0 Comments

 
Tekst og Foto: Mette Bacher

Når der har været OL, følger der altid endnu mere med, end i de dage, hvor OL-atleterne skal vise deres allerbedste overfor den øvrige verdenselite.

Den kongelige familie følger atleterne tæt, og ved OL i Paris var både Dronning Mary, Kong Frederik X og HKH Prinsesse Benedikte tilstede for at følge danskernes bestræbelser på at få sikret medaljer til Danmark.
Ved Paralympic var det kronprins Christian, der repræsenterede den kongelige familie.

OL-roerne med til kongeparrets reception i Fredensborg
Billede
Ingen tvivl om, at humøret var højt hos gæsterne. Fv. Frederik Taulbjerg Sára Marie Johansen og Nanna Vigild. Foto Mette Bacher

Read More
0 Comments

Mindeord: Ole Bloch, tidligere landsholdsroer og træner

11/9/2024

0 Comments

 
Af: Mette Bacher

Manden, der som træner, stod bag datteren, Mette Blochs flotte og unikke præstationer, heraf to verdensmesterskaber: Ole Bloch, er tidligere i dag, onsdag d. 11. september, sovet stille ind.
Billede
Ole Bloch Jensen begyndte sin karriere i Roklubben Skjold, hvor det blev til flere Danmarksmesterskaber. Siden blev det også til mange bemærkelsesværdige nationale - og internationale resultater.
Ole blev udtaget til OL i Moskva i 1980 i dobbeltfirer med Reiner Modest, Morten Espersen og Per Rasmussen. Han var desuden i en årrække medlem af - og roer for Bagsværd Roklub.

Read More
0 Comments
    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    Juni 2025
    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Februar 2024
    Januar 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk