Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2026
    • Julekalender 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Den engelske ambassadør i Danmark elsker at ro

29/6/2025

0 Comments

 
Billede
Foto British Embassy Copenhagen
Af Leif Thygesen
Den britiske ambassadør i Danmark, Joëlle Jenny, er passioneret roer. Det fremgår af et interview bragt i Jyllands-Posten lørdag den 28. juni 2025. Jyllands-Posten skriver:
 
En tilfældig forårsdag troppede Joëlle Jenny op ved Bagsværd Sø for at snuse lidt rundt. Briternes nye ambassadør elsker nemlig at ro.
Inden hun nåede at introducere sig til søens roklub, havde et medlem lånt hende klubbens fineste singlesculler og skubbet hende ud på søen.
”Det var aldrig sket i Storbritannien. Det havde krævet underskrifter og et hav af spørgsmål, før nogen havde givet mig lov", siger Joëlle Jenny.
Danskernes initiativ og ansvar for fællesskabet strømmer fra foreningslivet og helt op til vores magtposition på den internationale scene, mener ambassadøren.
 
Tak til Arne Ladegaard, Herning Roklub, der havde læst Jyllands-Posten og delte den pudsige historie med roinfos læsere.
0 Comments

Overblikket – Roinfos kalender juli 2025

29/6/2025

0 Comments

 
Billede
Juli – feriemåneden
 
Af Leif Thygesen
Juli er den helt store feriemåned. Det gælder også roning, men roerne holder ikke ferie fra roningen. Mange benytter friheden til at tage på ferielangtur, hvor man flere dage i træk ror – spiser – sover og ror – spiser – sover og så videre. Et hurtigt kig ned over kalenderen viser, at DFfR har hele fem tilbud om at komme på ferielangtur i eller uden for Danmark.
På den hjemlige front er der to identiske ture omkring Føns Vig. Den første tur starter torsdag den 10. juli og varer til mandag den 14. juli. Mandag den 14. juli starter så tur to og slutter derfor fire dage senere, fredag den 18. juli.
Er man mere til en tur i udlandet, tilbyder DFfR tre ture på Themsen fra Oxford til London. Igen er der tale om identiske ture. Den første starter søndag den 6. juli og slutter lørdag den 12. juli. Anden tur starter lørdag den 12. juli og slutter lørdag den 19. juli, og endelig foregår den sidste tur i tidsrummet lørdag den 19. juli til lørdag den 26. juli.

Read More
0 Comments

Madpakketur på Slien i Ronetværk Syd

23/6/2025

0 Comments

 
Billede
Af Lone Maurer, Slesvig Roklub
Allerede kl. 7:00 var der stor aktivitet i klubben med at forberede de otte både, som skulle ligge klar til afgang kl. 8:30. På grund af triatlon i Slesvig var det vigtigt, at vi kunne komme hurtigt ud af havneløbet uden at genere svømmerne.
 
I alt 28 roere startede ud i strålende solskin og temperaturer fra 25–28 grader. Humøret var højt, og snakken gik. Det var interessant at høre om andre klubbers erfaringer og rutiner; for eksempel skiftes der på forskellig vis i båden. Kommandoerne er næsten ens, men alligevel med lidt forskellige rutiner. Nogle ansigter var bekendte fra tidligere besøg eller kurser i Danmark.

Read More
0 Comments

Madpakketur fra Esbjerg

23/6/2025

0 Comments

 
Billede
Tekst og foto: Johannes Bitsch Pedersen
Den spændende dag i det vestjyske begyndte med kaffe og morgenmad til atten deltagere. De blev fordelt i tre firåres- og én toåresbåd. Værtsklubben stillede med ni roere, og de øvrige ni deltagere kom fra både Gråsten, Haderslev, Strib og Fredericia. Strib stillede med hele fire roere. Fra Esbjerg Roklub – beliggende i det meget fascinerende Maritime Center – gik turen sydpå til den spændende og stadig aktive Sneum Sluse, beliggende i en fantastisk natur i den fredede Nationalpark Vadehavet. Det var ideelt rovejr både temperatur og vindforhold var med os denne lørdag.

Read More
0 Comments

Sommerlangtur i Randers – ændret til endagstur

22/6/2025

0 Comments

 
Billede
Af Vibeke Christensen, Randers Roklub
Sommerlangturen fra Randers var oprindeligt planlagt som en flerdagstur – men jeg måtte desværre aflyse, da der ikke var nok tilslutning til turen. Hvad gør man så? Jo, de, som ville, mødtes onsdag den 18. juni.
 
Hanne, Elin og Birgitte fra ARA var friske til en stærk modstrømstur til Langå. Ole og jeg fra Randers deltog, så vi var en firer. Vi kom glade af sted mod Langå – lavvande, stærk modstrøm og modvind, men ikke mere, end at det gik fremad.

Read More
0 Comments

Roere fra Odense og Fredericia på voldtur

19/6/2025

0 Comments

 
Billede
Tekst og foto Johannes Bitsch Pedersen
Otte Odense-roere og ni Fredericia-roere satte tirsdag den 17. juni 2025 kl. 10.00 fem både i vandet ved Fredericia Roklub. Plan A var en tur til Fredericia Roklubs sommerhus – men det tillod vindforholdene desværre ikke. Plan B var en rotur langs Øster Strand og ud til Fælleden, ud for den tidligere militære radarstation, hvor det blev vurderet, at det nu var nødvendigt at vende skuderne og begynde hjemturen – idet vinden derude var ganske tiltagende. Ved hjemkomsten blev der sat borde og stole op foran roklubben i dejligt solskin. Efter at vi havde indtaget de medbragte madpakker, inviterede Søren Jakobsen på en lille voldtur oppe bag vores dejlige roklub. Med Søren i spidsen fortsatte vi alle hen over den imponerende, næsten nye "Kongens Port" og godt 100 meter videre hen på en meget stor høj – med udsigt til alle sider af vores Fredericia. Her fortalte Søren Jakobsen nogle meget spændende og interessante historier om roklubbens berømte naboer. Eftermiddagen sluttede med kaffe og kager. Til næste år er det meningen, at vi roere fra Odense og Fredericia skal mødes i Odense. Stor tak til Søren for det vellykkede arrangement.
Se flere billeder fra turen nedenstående.

Read More
0 Comments

Venø Rundt The “Not a Race” 2025

18/6/2025

0 Comments

 
Billede
Tekst og foto Peter Baastrup
Klokken 4:45 var de første deltagere klar til dagens 1. tur med afgang kl. 5. Det var en flot morgen med rød morgensol, der lige netop tittede op over horisonten over Venø. Før turen var der skippermøde hvor dagens tur blev gennemgået.
Deltagere fra Nykøbing Mors, Odder, Skanderborg, Grenaa, Struer, Silkeborg, Herning, Viborg og Thisted var klar til dagens 1. tur, hvor tiden blev sat i gang individuelt for de enkelte både.
Der var frisk vind fra øst, så de fleste tog morgenturen med den “hårde” side med pålandsvind, og herefter læsiden hjem.

Read More
0 Comments

Stege Roklub fejrer 100 års jubilæum - roinfo var med

16/6/2025

0 Comments

 
Af: Mette Bacher

Den 31. marts, 1925, stiftedes Stege Roklub på Møn. Klubben fejrede den store dag den 14. juni, 2025. Stege Roklub hører under Rokreds Sydhavsøerne. (Tidl. Lolland-Falster Kredsen).
Det var meningen, der skulle ros paraderoning med alle både på vandet, men grundet blæst blev det til et fåtal, der kom ud i bølgerne.
Billede
Stege Roklub på Møn. Foto Mette Bacher
Klubben havde inviteret til reception med boblevand og lidt sødt til ganen, og derefter gik man over til talerne, hvor interessante ting kom frem. Blandt andet arbejder klubbens ledelse hen imod at roklubben flyttes til et andet sted i byen, og slås sammen, som et søsportshus med sejlere og badeklub.

Read More
0 Comments

Nykøbing Falster Roklub fik ny formand - og så...

14/6/2025

1 Comment

 
Af: Mette Bacher
​
Efter flere årtier, hvor den store og kendte roklub på Falster, som flere andre klubber herhjemme, mest havde ældre roere i segmentet, er der sket noget.
I 2024 fik klubben ny formand, hvor den tidligere kaproer: Jesper Skytte greb rorlinerne. Der er kommet gang i en ungdomsafdeling, og så er coastalroning noget, falstringerne satser på.
Billede
Klubbens seneste indkøb af coastalbåde øger aktiviteten. Foto Mette Bacher

Read More
1 Comment

Kan 60+ roere lære nyt?

13/6/2025

0 Comments

 
Billede
60+ holdet klar til de første øvelser på land
Af Arne Ladegaard
Kan 60+ roere lære nyt? Ja det kan de faktisk. 18 roere på Herning Roklubs 60+ hold fik besøg af Laurits Hammond Hjorth, som skulle vejlede de ”ældre” i at blive bedre roere. Laurits har roet på ungdomslandsholdet, og er i dag tilknyttet som træner i Holstebro Roklub. Arne Ladegaard som var idé mand til træningen, var lidt spændt på, hvordan de 18 roere ville tage i mod tilbuddet. Det viste sig at blive en rigtig god oplevelse. Laurits startede dagen med en øvelse, hvor hver deltager sad på en stol. Der var fokus på ben-ryg-arme, og hvordan vi bruger coren, så vi ikke åbner for hurtigt i kroppen og ikke falder sammen. Øvelserne blev gentaget 3 gange og så var det tid til at komme på vandet. 

Read More
0 Comments
<<Previous
    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    Januar 2026
    December 2025
    November 2025
    Oktober 2025
    September 2025
    August 2025
    Juli 2025
    Juni 2025
    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Februar 2024
    Januar 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk