Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2026
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

DM-ugen i Aalborg – Hvad skal der ske?

6/4/2022

0 Comments

 
Billede
Bjarne Petersen er tovholder, når det gælder universitetsroning i Danmark. Ved DM-ugen i Aalborg vil der blive afviklet et otterløb for universitetsroere lørdag den 25. juni. Arkivfoto Leif Thygesen
Af Leif Thygesen
I uge 25: 20. juni – 26. juni 2022 holder Danmarks Idrætsforbund (DIF) Danmarks første DM-uge i Aalborg. Allerede i marts 2021 skrev Danmarks Idrætsforbund (DIF):

Hvis du er vild med sport og medaljer og samtidig godt kan lide at vifte med Dannebrog, så skal du allerede nu sætte kryds i kalenderen i uge 25 i 2022 og rette blikket mod Aalborg. Storbyen ved Limfjorden danner nemlig ramme om historiens første DM-uge, hvor der skal uddeles over 100 medaljesæt i mere end 25 idrætsgrene. Der er lagt op til en sportslig folkefest med Aalborg som festens vært.

Og hvad så med rosporten? Er de en del af det nye initiativ?

Read More
0 Comments

Prøv at ro en oceanrobåd – og hør et spændende foredrag

3/4/2022

0 Comments

 
Billede
Christian Havrehed og Sun Haibin i deres oceanbåd. Foto yantu.com
Af Leif Thygesen
I tidsrummet 26. juni til 1. august 2022 planlægger eventyrerne Christian Havrehed og Sun Haibin at ro Danmark rundt i deres oceanrobåd. Undervejs vil de besøge cirka seksten roklubber mv. og i hver klub vil der være mulighed for at prøve oceanrobåden og høre et spændende foredrag om Christian Havrehed og Sun Haibins tur over Atlanterhavet i 2001.
Turen Danmark rundt er en opvarmningstur til 2023, hvor Christian og Sun har planlagt at ro fra Kina via Korea til Japan for om muligt at finde eliksiren til det evige liv.
Herefter går turen videre over Beringstrædet. Her drejer det sig om at finde ud af, om kineserne - ligesom vikingerne - var i Amerika inden Columbus.
De islandske sagaer skulle være sande, og Vinlandet som Vikingerne besøgte er beliggende i Amerika. Kineserne har tilsvarende historier om en rejse til Fusang, som sandsynligvis ligger i Meso‐Amerika, men der er ingen, der har sat sig for at følge den beskrevne rute for at finde de arkæologiske beviser, der kan verificere historien – indtil nu.
Det bliver den lokale klub, der skal markedsføre og arrangere besøget med blandt andet fællesspisning. En foreløbig plan viser, at Christian Havrehed og Sun Haibin vil besøge Thorsminde, Rudbøl, Højer, Esbjerg, Hanstholm, Frederikshavn, Aalborg, Grenå, Aarhus, Helsingør, København, Nakskov, Sønderborg, Kollund og Slesvig.
[email protected]
0 Comments

Roinfo dækker VM i fodbold

1/4/2022

0 Comments

 
Billede
Aftale med Qatar og FIFA på plads
 
Af Leif Thygesen
Lige inden lodtrækningen til VM i fodbold i Qatar fandt sted fredag den 1. april 2022, faldt en aftale mellem arrangørerne i Qatar, FIFA og roinfo på plads. FIFA og Qatar har ønsket at få maksimal positiv omtale af VM i fodbold, og har henvendt sig til en række hjemmesider, der normalt skriver om andre sportsgrene end fodbold, herunder roinfo.
På roinfo har vi overvejet og analyseret tilbuddet, hvor vi har forpligtiget os til at skrive positivt om VM i fodbold og glemme de politiske aspekter.
Roinfo har efter nøje overvejelser valgt at sige ja til samarbejdet. På roinfo er vi godt klar over, at der er alvorlige skygger over VM i Qatar, men VM vil under alle omstændigheder blive afviklet, hvorfor vi har valgt at sige ja, da der er andre indlysende fordele for roinfo.
Aftalen giver roinfo nogle økonomiske kræfter, som vi ellers ikke er forvænt med, og de nye muligheder vil naturligvis blive brugt til at markedsføre verdens bedste idræt, roning, endnu mere. På den måde kan roning score en lille del af de mange penge, der er i fodbold.
I den nærmeste fremtid vil vi give yderligere oplysning om hvordan december måned 2022 vil forløbe på roinfo. Roningen vil ikke blive glemt, men vi vil også give en kvalificeret dækning af VM i fodbold. Glæd dig til en spændende julemåned.
[email protected]
0 Comments

Ny stor undersøgelse af dansk roning

1/4/2022

0 Comments

 

Af Mette Bacher

To specialestuderende fra Københavns Universitet, roerne: Emma Hammer, tidl. kaproer i Bagsværd Roklub, og Andreas Sloth, tidl. roer i Sorø, og træner i DSR,  har indledt en stor ny undersøgelse.
De to roere har rettet henvendelse til roinfo.dk med håbet om, at få gjort så mange roledere interesseret i at melde tilbage med facts og besvarelser af spørgeskemaer, som overhovedet muligt.
Andreas og Emma indleder henvendelsen således:

Kære Klubleder
Hjælp os med at gøre dansk roning endnu bedre, så vi undgår frafald blandt unge.
At dyrke idræt i en forening er positivt for mange aspekter af unge menneskers liv. Desværre viser statistikerne at unge ofte falder fra, især i teenage og ungdomsårene. Derfor vil Emma og jeg gerne undersøge, hvilke forhold der er vigtige for at unge trives og fortsætter i roning, som en del af vores speciale. Vores undersøgelse udspringer fra forskningsprojektet “Staying Active Together in Sports (SATS)” - (Det gode idrætsmiljøet for unge)
Vi vil meget gerne have perspektiver fra både roere og trænere, hvorfor vi har lavet ét spørgeskema til trænerne, og ét spørgeskema henvendt til roerne.

… og vi har brug for din hjælp

Vi håber meget at du vil hjælpe os med at omdele dette spørgeskema iblandt alle med unge medlemmer i alderen 15-35 og til trænere som træner grupper/roer i denne aldersgruppe.

Links til skemaerne nedenfor


Sådan deltager din klub
Din klub deltager i undersøgelsen ved at det vedhæftede brev omdeles til klubbens unge medlemmer, vi har lavet en mail man kan sende, og derudover har vi også lavet A4 opslag med QR kode man kan scanne i klubben. Vi har vedhæftet en guide til hvordan man gør. Det tager ikke mere tid end at sende en fællesmail ud, gerne poste det på interne facebook grupper og hænge et par A4 opslag op på en opslagstavle

Det er helt ideelt, hvis du også kan bede trænere eller ledere på ungdomshold bruge 10 minutter i forbindelse med træning eller lignende til at de unge spillere udfylder skemaet på deres mobiltelefoner.

Vi har derfor også vedhæftet et brev du kan sende eller give til trænere for ungdomsholdene i din klub.

Om undersøgelsen i øvrigt
Undersøgelsen udspringer fra forskningsprojektet “Staying Active Together in Sports (SATS)” - (Det gode idrætsmiljø for unge)

At dyrke idræt i en forening er positivt for mange aspekter af unge menneskers liv. Desværre viser statistikerne at unge ofte falder fra. Denne undersøgelse har til formål at skabe indblik i rosportens styrker og svagheder i forhold til det givne tema; trivsel, motivation og fortsættelse i ro-sporten. Helt konkret vil vi undersøge, om der er en sammenhæng imellem det daglige træningsmiljø, og om man fortsætter til roning. Vi vil har valgt at fokusere på alle unge i alderen 15-35 år, for at få så stort et datagrundlag som muligt.
Undersøgelsen gennemføres af specialestuderende på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Hverken dine forældre, trænere, klub eller forbund, kan se, hvad du har svaret. Undersøgelsens målgruppe er roere i alderen 15-35 år. Dataindsamlingen overholder alle krav stillet af datatilsynet samt KUs GDPR afdeling. Data bliver anonymisereret og vil derefter alene benyttes til arbejde med klubtiltag, forskningsmæssige og statistiske formål.

Vi vil sætte meget pris på at du vil skrive tilbage til os når du har fået sendt invitationen ud til klubbens unge medlemmer, eller hvis klubben ikke ønsker at deltage.
Udover at sende de vedhæftede invitationer til klubbens medlemmer og trænere er du også velkommen til at dele linket til undersøgelsen på f.eks. klubbens hjemmeside eller facebook sider.

På forhånd tak for din hjælp – og med venlig hilsen
Emma Sophie Hammer &  Andreas Sloth

Læs skemaerne HER:

info_til_klubleder.pdf

til_roerundersøgelsen_qr_kode.pdf

til_roerundersøgelsen.pdf

til_trænerundersøgelse.pdf




0 Comments
Forward>>
    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    August 2026
    Juli 2026
    Juni 2026
    Maj 2026
    April 2026
    Marts 2026
    Februar 2026
    Januar 2026
    December 2025
    November 2025
    Oktober 2025
    September 2025
    August 2025
    Juli 2025
    Juni 2025
    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Februar 2024
    Januar 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk