Roinfo bragte i alt cirka 360 nyhedsartikler, opslag og meddelelser i løbet af 2025 – indtil nu. Nedenstående ser vi tilbage på året med nogle af de nyheder vi talte om - ikke alle nyheder er med, men du kan altid selv gå på opdagelse i roinfos kæmpe arkiv. I dette opslag ser vi på perioden juli til og med december 2025.
Klik på linkene og genoplev noget det, der satte sit præg på et travlt og begivenhedsrigt år i dansk rosport.
Se også Årskavalkade 1: januar – juni 2025
Et velkendt og anerkendt brand: Sorø Regatta.
Sorø Regatta – navnet borger for kvalitet, oplevelser og den helt rigtige regattastemning. Regattaen er altid velorganiseret, der er styr på tingene og ingen slinger i valsen hvad angår afvikling. Vejret kan man ikke styre – der er år med hedebølge og der er år - som i år - med en god del regn og blæst.
https://www.roinfo.dk/kaproning/et-velkendt-og-anerkendt-brand-soroe-regatta
Dag 5: Henley Royal Regatta 2025
Det blev både fast and furious, da Tobias Bork Kristensen og hans hold blev slået ud af Henley Royal Regatta i klassen The Visitors’ Challenge Cup (M4-). Begge hold havde styringsproblemer i starten og var meget tæt på en kollision. Efter den dramatiske start gik Molesey Boat Club og Holstebro Roklub, Denmark, i front, men da der manglede ¾ mil, gik Oxford Brookes University forbi den kombinerede båd og sikrede sig hurtigt et forspring på cirka to længder. Det holdt hele vejen til mål.
https://www.roinfo.dk/kaproning/dag-5-henley-royal-regatta-2025
Frida udviste mod og tog sin chance...
Hvad gør man, når man to gange har tabt til den samme modstander? Man forsøger selvfølgelig at sætte konkurrenten under pres – og det var nøjagtigt, hvad Frida Sanggaard Nielsen, Bagsværd Roklub, gjorde, da hun roede finale i Henley Royal Regatta i klassen The Princess Royal Challenge Cup (W1x) mod europamester og World Cup-vinder Lauren Henry fra Leicester Rowing Club, England.
https://www.roinfo.dk/kaproning/frida-udviste-mod-og-tog-sin-chance
Assens Roklub og Ronetværk Fyn på tur Fyn rundt
Assens Roklub har arrangeret ni dage med roning rundt om Fyn, og ro-netværket blev inviteret med. Med ni dage planlagt er der mulighed for to overliggerdage. Overnatning i klubberne samt i Odense-roklubbens sommerhus i Jørgensø. Vi har ingen følgebil, men fantastiske venner og familiemedlemmer, som har hjulpet med transport og indkøb undervejs.
https://www.roinfo.dk/diverse-nyheder/assens-roklub-og-ronetvaerk-fyn-paa-tur-fyn-rundt
Vinden kunne ikke stoppe de danske roere
Roerne kender den særdeles godt. Nogle gange er den stærk, nogle gange er den svag, nogle gange er den imod, nogle gange er den med og nogle gange er den helt væk – vinden. Vinden opstår, når luftens molekyler udligner en forskel i lufttrykket mellem to områder. Når forskellen mellem de to lufttryk er stor, vil der blive målt en høj vindhastighed. Indberetningerne til denne runde bærer præg af at vinden har påvirket roningen.
https://www.roinfo.dk/motionsturneringen/vinden-kunne-ikke-stoppe-de-danske-roere
Samsø Ro- og Kajakklub er brændt - person er fundet indebrændt
Samsø Ro- og Kajakklub ved Langør på Samsø brød natten til fredag i brand.
Politiet frygter, at der kan have været en eller flere personer i bygningen, som er omkommet ved branden, skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.
https://www.roinfo.dk/diverse-nyheder/samsoe-ro-og-kajakklub-braender
Fællesskabet længe leve
Femten unge roere og seks ledere fra Roklubben Stevns, Roklubben Furesø, Humlebæk Roklub, Tissø Roklub, Silkeborg Roklub, Aarhus Roklub og Jels Roklub har i den forgangne uge, fra søndag den 20. juli til og med fredag den 25. juli, været på sommercamp i Roklubben Stevns i Rødvig Havn. Roinfo besøgte campen torsdag eftermiddag, hvor programmet bød på "Stand Up Paddle" (SUP) i samarbejde med den lokale paddleklub.
https://www.roinfo.dk/diverse-nyheder/faellesskabet-laenge-leve
Overblikket U23 VM. 23. – 27. juli. Poznan. Polen
Fra onsdag den 23. juli til søndag den 27. juli roes der om verdensmesterskaberne for U23 roere i Poznan, Polen på Malta Regatta Course. 239 hold fra 53 nationer er tilmeldt – det er ny rekord. Ud af de 253 hold er de syv danske. Se de danske hold nedenstående.
https://www.roinfo.dk/kaproning/overblikket-u-23-vm-23-27-juli-poznan-polen
To roere fra DSR slår til i Beach Sprint i Sverige
Sverige har fået sin første Beach Sprint-klub i Helsingborg. Stiftet den 20. maj, 2025.
I weekenden afviklede den nye klub sin første regatta med pænt besøg udefra. Fra dansk side mødte to roere fra Danske Studenters Roklub til start, og de forstod at markere sig godt og grundigt på og ved Øresund ud for Helsingborg.
https://www.roinfo.dk/coastal/to-roere-fra-dsr-slaar-til-i-beach-sprint-i-sverige
1. dagen ved Coupe de la Jeunesse - sådan gik det
De ror hamrende hurtigt ved Coupe de la Jeunesse i østrigske Linz. Det må de danske roere sande efter en heftig 1. dag.
Således blev det ikke til medaljer denne lørdag - og roinfo.dk erfarer, at de britiske roere er i særklasse.
https://www.roinfo.dk/kaproning/1-dagen-ved-coupe-de-la-jeunesse-saadan-gik-det
2. dagen ved Coupe de la Jeunesse: - Nannas flotte dag
Det var næppe helt uventet, at Nanna Bardram Kehr, Bagsværd Roklub, der lørdag blev nummer fire i finalen ved Coupe de la Jeunesse - efter et tæt opløb - kunne nappe en medalje i søndagens finale. Og sådan blev det.
https://www.roinfo.dk/kaproning/2-dagen-ved-coupe-de-la-jeunesse-nannas-flotte-dag
Klinteløbet - Danmarks mest fascinerende ro-event
Der er ingen tvivl. Klinteløbet, arrangeret af Roklubben Stevns, er helt klart Danmarks flotteste og mest fascinerende ro-event, hvor deltagerne ikke kun kæmper om de eftertragtede medaljer og gode tider, men hvor der også kan være tid til at nyde det fascinerende scenarie, som Stevns Klint byder på.
https://www.roinfo.dk/ldk/klinteloebet-danmarks-mest-fascinerende-ro-event
Ny havsvømmebane tvinger roerne ud i vind og bølger
Når vinden er i syd eller øst, har roerne fra Danske Studenters Roklub (DSR), Roforeningen KVIK og Roklubben Gefion kunnet træne i læ langs stensætningen i Københavns Nordhavn - se ovenstående grafik. Nu har Københavns Kommune valgt at anlægge en ny havsvømmebane nøjagtigt i det område. Det betyder, at området er blevet spærret af med banetov, og at roerne tvinges 125 meter ud, hvor der ikke er læ for vinden. De tre berørte roklubber er utilfredse med placeringen.
https://www.roinfo.dk/diverse-nyheder/ny-havsvoemmebane-tvinger-roerne-ud-i-vind-og-boelger
Tillykke til ny rodommer - består eksamen i Holstebro
Dagens glade budskab kommer fra Rodommerne, hvor Flemming Gaur har sendt en dejlig nyhed til roinfo.
I forbindelse med den store regatta i Holstebro, har der været eksamen fredag aften, hvor dommeraspirant, Jens Rosenørn, blev eksamineret af de to internationale rodommere: Karen Leth Jensen, DSR og Jan Nissen, Lyngby Roklub.
https://www.roinfo.dk/kaproning/tillykke-til-ny-rodommer-bestaar-eksamen-i-holstebro
Forrygende Holstebro Regatta med nye årgangsmestre
Det har været en flot og meget lang weekend ved Årgangsmesterskaberne i Holstebro, hvor Vandkraftsøen lagde baner til i timevis.
Og der er ikke tvivl om, at placeringen af regattaen, ren datomæssigt er rigtig god, idet der ikke er så mange flere udfordringer for kaproerne på kortbanen, før der afholdes Danmarksmesterskaber på kortbane, den 4. oktober på Bagsværd Sø.
https://www.roinfo.dk/kaproning/forrygende-holstebro-regatta-med-nye-aargangsmestre
Overblikket. U19 VM. 6. – 10. August 2025. Trakai
I tidsrummet onsdag den 6. august – søndag den 10. august 2025 roes U19 VM. World Rowing U19 Championships i Trakai, Litauen. Der er udskrevet løb i tolv forskellige bådklasser og der deltager 594 roere fra 47 nationer. Danmark stiller med fem hold.
https://www.roinfo.dk/kaproning/overblikket-u19-vm-6-10-august-2025-trakai
JW2-. U19 VM 6. – 8. august 2025. Trakai
Ella Hjortkær Nørgaard. Holstebro Roklub
Anna Kramer Bosnes, Holstebro Roklub
Træner: Daniel Mølgaard Pedersen
Søndag den 10. august 2025 kl. 08.00 finale B
Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien, Kina, Hong Kong
https://www.roinfo.dk/kaproning/jw2-u19-vm-6-8-august-2025-trakai
JW1x. U19 VM 6. – 10. august 2025. Trakai
Mejse Østergaard Nielsen, Ringsted Søsportscenter
Træner: Karsten Nielsen
Søndag den 10. august kl. 08.40 finale B
Canada, Moldova, Danmark, Slovenien, Letland, Norge
https://www.roinfo.dk/kaproning/jw1x-u19-vm-6-10-august-2025-trakai
Strib Ro- og Kajakklub har styr på kontakterne
Med tilknytning til de tre ronetværk – Ronet Syd, Synnejysk Ronetværk og Ronetværk Fyn – er Strib en eftertragtet destination blandt madpakketurens deltagere i den store region. Birthe Papsø er en erfaren arrangør og der er altid styr på tingene i Strib.
Derudover har Strib også et godt samarbejde med Fredericia Roklub, som ligger blot 4–5 kilometer derfra. Begge klubber ønsker naturligvis et godt – om end uformelt – samarbejde.
https://www.roinfo.dk/diverse-nyheder/strib-ro-og-kajakklub-har-styr-paa-kontakterne
Dag 1 & 2: Flensburg Coastal Regatta
De danske roere, der deltager i Coastal Regatta Flensburg 2025 – som samtidig fungerer som 2. Deutsche Coastal Rowing Meisterschaften – har på de to første dage mærket hård konkurrence fra de tyske hjemmebaneroere og enkelte andre internationale deltagere.
Regattaen i Flensburg har for flere af de danske roere budt på dramatik.
https://www.roinfo.dk/coastal/dag-1-2-flensburg-coastal-regatta
Dag 3. Flensburg Coastal Regatta
Sølv og bronze i Flensburg
Dansker kæntrede i kvartfinalen
https://www.roinfo.dk/coastal/dag-3-flensburg-coastal-regatta
Broroning 2025: Et logistisk svendestykke
Øresundsbron fylder i år 25 år. I 2000, ved indvielsen, var der broroning til Sverige. I anledning af jubilæet – både for broen og for roturen over Øresund – arrangerede Københavnskredsen (Pernille Gaustad) i samarbejde med Roklubben Øresund og Øresunds Ældreroere broroning. Denne gang gik turen ikke til Sverige, men var planlagt til at gå til Peberholmen. En tiltagende vind bevirkede dog, at flere af de deltagende både valgte at blive i sikkerhed tæt på kysten og i stedet roede ud mod Dragør.
https://www.roinfo.dk/diverse-nyheder/broroning-2025-et-logistisk-svendestykke
Mange deltog i Søndagskaproningen - se fotos
Søndagskaproningen, der arrangeres af Københavnskredsen, havde pænt med deltagelse, hvor 45 både var meldt til. Blandt deltagerne så vi OL - og VM-roere. Nybagte nordiske juniormestre, en ambassadør, en politiker, en belgisk juniorVM-roer, en tidligere olympisk bronzevinder, en tidl. juniorverdensmester, tidligere verdensmestre i LM8+, og så alle dem, som er Danmarksmestre eller har vundet et hav af medaljer, som mastersroer eller langdistanceroere. Dertil de stortalenter, hvor der ligger en lang og flot karriere og venter på dem i fremtiden.
https://www.roinfo.dk/kaproning/mange-deltog-i-soendagskaproningen-se-fotos
Madpakketur fra Gråsten
Dejlig Madpakketur med besøg fra Kollund, Kolding, Strib og Åbenrå. Turen gik til Okseøerne, hvor madpakker blev nydt i dejligt solskin. Ved hjemkomst til Gråsten blev der hygget med kaffe og kage. En dejlig dag med skønne gæster, fortæller Gråsten Ro- og Kajakklubs Rochef Lillian Marcussen til roinfo.dk.
https://www.roinfo.dk/diverse-nyheder/madpakketur-fra-graasten
Henning Bay Nielsen kandidat til formand for World Rowings Sports Medicine Commission
Henning i kampvalg ved World Rowings kongres med canadier
Umiddelbart efter VM I roning holder World Rowing kongres mandag den 29. september 2025 i Shanghai, Kina.
Af den 119 sider lange dagsorden fremgår det blandt andet, at der skal vælges en ny formand for World Rowings Sports Medicine Commission. Der er to kandidater til posten.
https://www.roinfo.dk/diverse-nyheder/henning-bay-nielsen-kandidat-til-formand-for-world-rowings-sports-medicine-commission
Nordsjællands Coastal Regatta sad lige i skabet
Er der noget regattaarrangørerne i Humlebæk er rigtigt gode til, så er det at stå for værtskabet for regattaer.
Humlebækkerne har igennem flere årtier lagt strand og vand til mange dejlige Langdistancekaproninger, heraf flere Danmarksmesterskaber på Øresund - og siden den årligt tilbagevendende Nordsjællands Coastalregatta.
https://www.roinfo.dk/coastal/nordsjaellands-coastalregatta-sad-lige-i-skabet
Aarhus Venskabsmatch - ÅVM 2025
I alt var 28 roere i ni både tilmeldt. De repræsenterede de fire Østjyske klubber Aarhus Studenter Roklub, Aarhus Roklub, Egå Rosport og Horsens Roklub. Grundet vejrudsigten valgte den ene roer fra Aarhus Roklub at melde fra på forhånd. Alle de fem forskellige bådtyper var dog stadig repræsenteret da starten gik og de blev sendt ud på tre omgange af fire kilometer.
https://www.roinfo.dk/ldk/aarhus-venskabsmatch-aavm-2025
Ny otterregatta: Nordic University Sprint Regatta. Aalborg
Kære Mette,
Aalborg Roklub er gået i dialog med Aalborg Kommune om at få roning tilbage på programmet til Aalborg Regatta 2025.
Sådan indledte Mikkel Paetau sin hilsen for flere måneder siden.
Og så blev der ellers arbejdet ihærdigt på at få igangsat denne nye event.
Det blev en realitet, og lørdag, den 30. august, 2025 lagde havnen i Aalborg vand til, da Nordic University Sprint Regatta så dagens lys.
https://www.roinfo.dk/kaproning/ny-otterregatta-nordic-university-sprint-regatta-aalborg
2025-Motionsturneringen. 5. runde
Roklubben Gefion erobrer førstepladsen - Knivskarp konkurrence om de enkelte placeringer.
For første gang i Motionsturneringens historie indtages duksepladsen af Roklubben Gefion. 2025-sæsonen har været præget af fremgang for dameroklubben fra Strandvænget. I første runde, nummer femten; i anden runde, nummer ni; i tredje runde, nummer tre; i fjerde runde, nummer to; og så i denne runde lykkes det for de flittige piger fra Gefion at tage det sidste, men meget svære, trin helt op øverst på podiet.
https://www.roinfo.dk/motionsturneringen/2025-motionsturneringen-5-runde
En forrygende flot dag ved Begynderkaproningen i Sorø
Det er glade ledere og trænere for mange unge medaljevindere, roinfo får kontakt til, da Begynderkaproningen i Sorø er overstået. Nogle har valgt at overnatte til i morgen - andre er på vej hjem og runder en kinesisk restaurant i nærheden - men fælles for dem er, at de udtrykker stor glæde og begejstring efter en forrygende dag i Sorø, hvor vejret spillede godt med, og de unge vandt et større antal medaljer - overrakt af en ægte olympisk guldvinder.
https://www.roinfo.dk/kaproning/en-forrygende-flot-dag-ved-begynderkaproningen-i-soroe
U23EM: Alle finaler er roet - Wisholm stod atter for drama
Alle danske både har været i ilden denne søndag i Racice udenfor Prag.
https://www.roinfo.dk/kaproning/u23em-alle-finaler-er-roet-wisholm-stod-atter-for-drama
Mastersroere på medaljejagt i Banyoles
Dét, som Danmarks mange mastersroere ser frem til år efter år, World Rowing Masters Regatta, sættes i gang onsdag i spanske: Banyoles. Det kommer til at foregå på OL-banen anno 1992.
https://www.roinfo.dk/kaproning/mastersroere-paa-medaljejagt-i-banyoles
Flot afslutning for Københavnskredsens SPP-turnering
Flot afslutning af årets SPP-turnering. Den 5. september blev sidste runde afviklet i Københavns Sydhavn. Trods regn i en lille times tid efter starten - blev det en fin aften, med en nærmest spejlblank havn.
https://www.roinfo.dk/diverse-nyheder/flot-afslutning-for-koebenhavnskredsens-spp-turnering
Coastal-DM i Nyborg fyldt med drama og spænding
I modsætning til tidligere år blev DM i coastal en heftig affære med voldsom vind og store bølger - og det blev i flere tilfælde dramatisk. Således væltede to både under første finale, og det fik rodommerne til at afkorte banen. Men roere er gjort af et særligt stof, så de tog strabadserne med oprejst pande.
https://www.roinfo.dk/coastal/coastal-dm-i-nyborg-fyldt-med-drama-og-spaending
Roaktiviteter på Sydhavsøerne
Nykøbing F og Stubbekøbing Ro- og Kajakklubber præsenterede deres tilbud.
Lørdag den 13. september 2025 blev der afholdt "Foreningens Dag 2025" i Nykøbing F, hvor Nykøbing F Ro- og Kajakklub deltog med en flot parade af coastalbåde og kajakker samt aktive ergometer-indslag på torvet. De nysgerrige besøgende blev inviteret til åbne arrangementer nede i selve klubben.
https://www.roinfo.dk/diverse-nyheder/roaktiviteter-paa-sydhavsoeerne
Danske medaljer på 1. dagen ved Baltic Cup i Sverige
Status på 1. dagen er to fine danske bronzemedaljer.
De er vundet i hhv. pigernes 2- med Lyngby Roklubs Marie Lie Schmidt og Nella Bjørn Jakobsen og i drengenes firer uden styrmand med: Mikkel Madsen, Holstebro Roklub, Malthe Skrydstrup, Odense, Aksel Kragh og Frederik Amby Jensen, begge fra Odder Roklub
https://www.roinfo.dk/kaproning/danske-medaljer-paa-1-dagen-ved-baltic-cup-i-sverige
Endnu en medalje til dansk roning ved Baltic Cup
Det er tilsyneladende blevet en sand bronze-weekend for dansk roning. Udover Frida Sanggaard Nielsens flotte VM-bronzemedalje søndag morgen, slog fire unge herrer til i JM4- ved Baltic Cup i Sverige, og gentog succesen fra lørdag med endnu en bronzemedalje.
https://www.roinfo.dk/kaproning/endnu-en-medalje-til-dansk-roning-ved-baltic-cup
Overblikket VM i roning. 21. – 28. sep. 2025. Shanghai
Fra søndag den 21. september og en uge frem til søndag den 28. september roes der om verdensmesterskaberne i roning i Shanghai, Kina. Cirka 900 roere fra 56 lande vil dyste i 23 forskellige bådsklasser. Danmark stiller med seks hold.
https://www.roinfo.dk/kaproning/overblikket-vm-i-roning-21-28-sep-2025-shanghai
Fridas fine VM-bronzemedalje - der skulle gå næsten 30 år
I dag, den 28. september, fik dansk roning atter skrevet sig ind på VM-listen i W1X.
Og der skulle gå næsten 30 år, før det skete, hvor en dygtig og dedikeret dansk kvinde fik roet sig til en VM-medalje i singlesculler!....
https://www.roinfo.dk/kaproning/fridas-fine-vm-bronzemedalje-der-skulle-gaa-naesten-30-aar
Formandsvalg til World Rowings Sports Medicine Commission
Umiddelbart efter VM i roning holdt World Rowing Ordinary Congress i Shanghai mandag den 29. september 2025. På dagsordenen var blandt andet valg af en ny formand for World Rowings Sports Medicine Commission, da den nuværende formand, tyskeren Juergen Steinacker, trækker sig pr. 31. december 2025.
Der var to kandidater til formandsposten: canadieren Dr. Michael Wilkinson og DFfRs tidligere formand og professor Henning Bay Nielsen.
https://www.roinfo.dk/diverse-nyheder/formandsvalg-til-world-rowings-sports-medicine-commission
Motionsturneringen 25: De nye mestre er fundet – men
Roklubben Gefion gjorde det – roede sig til førstepladsen i Motionsturneringen pr. 30. september 2025. Dermed træder ”beredskabsplanen” i kraft. Hvad beredskabsplanen går ud på kan du læse mere om i artiklen: Lukning af Kalkbrænderiløbet, Roklubben Gefion og Motionsturneringen
https://www.roinfo.dk/motionsturneringen/motionsturneringen-25-de-nye-mestre-er-fundet-men
CHR 2025 - Rosportens flotte show: Inriggere og coastals
Helt traditionelt, runder Københavns Roklub sæsonen af med et gedigent arrangement, som sælger rosporten på bedste vis: Copenhagen Harbour Race. Det finder sted den 2. weekend i oktober - hvor arrangørerne også rammer ind i skolernes efterårsferie - som tager sin begyndelse. Men det mærkes ikke på deltagertallet, som altid er pænt - dog savnedes lidt flere inriggere og coastals til start denne gang. Men helhedsindtrykket er godt, og det er lækkert, at se de mange skønne inriggere til start. De smukke klinkbyggede træbåde, som er rosportens DNA.
https://www.roinfo.dk/kaproning/chr-2025-rosportens-flotte-show-inriggere-og-coastals
Harbour Race 2025 - Rosportens flotte show - 25 X 8+
Tænk, at vi nærmer os 20 år med Harbour Race!
Det skønne tiltag, som et par kaproere i Københavns Roklub fik ideen til i efteråret 2006. Roledere i Københavns-området blev kontaktet: - Hvor mange ottere tror du, der ligger rundt om i klubberne i København, lød det.
- Vi vil gerne have alle ottere af hylderne, for der skal være en regatta, som afslutter sæsonen på en fin måde.
https://www.roinfo.dk/kaproning/harbour-race-2025-rosportens-flotte-show-25-x-8
To danske hold deltager i Head of the Charles
To danske hold og flere danske roere er til start, når Head of the Charles roes over tre dage fra fredag den 17. oktober til søndag den 19. oktober 2025.
”I Amerika er alting større,” siger man jo, og når man ser på et par nøgletal om regattaen, må man sige, at beskrivelsen er meget rammende: Over 12.000 roere fordelt på 2.689 hold fra 856 klubber fra hele verden deltager i verdens største tredages roningsbegivenhed, der er roet siden 1965. Cirka 2.400 frivillige og over 100 dommere er i arbejde for at afvikle regattaen, der er arrangeret af Cambridge Boat Club.
https://www.roinfo.dk/kaproning/to-danske-hold-deltager-i-head-of-the-charles
DM i roning: - Så blev mestrene endelig fundet
Forleden stak en storm en kæp i hjulet på arrangørerne af Danmarksmesterskaberne i roning. Dermed blev mesterskaberne på Bagsværd Sø flyttet til hele tre uger senere - nu til afholdelse den 26. oktober.
En vovet beslutning, når vi nærmer os november måned med vores "lidt skrøbelige" udendørssport.
Og det var også lidt af et sats, hvor man sagtens kunne risikere, at vejret igen ville spænde ben for DM på kortbane.
https://www.roinfo.dk/kaproning/dm-i-roning-saa-blev-mestrene-endelig-fundet
Nu går det løs ved Coupe de la Jeunesse i Beach Sprint
Om få øjeblikke går det løs ved Coupe de la Jeunesse i Coastal, hvor der for første gang er dansk deltagelse. Og det er unge, som netop roede med ved DM på Bagsværd Sø, hvor vi så dem igen og igen på podiet - og nu, få dage efter, møder til start ved Beach Sprint i coastal i Spanien.
https://www.roinfo.dk/coastal/nu-gaar-det-loes-ved-coupe-de-la-jeunesse-i-beach-sprint
Dansk medalje ved Coupe de la Jeunesse
Der er skrevet dansk rohistorie i dag, idet Nanna Bardram Kehr & Amalie Thal-Drexel, begge fra Bagsværd Roklub, har vundet en fornem sølvmedalje i beach sprint ved Coupe de la Jeunesse i Spanien. For under en uge siden så vi dem på podiet ved DM på kortbane, og denne gang mestrede de også løbet i coastal, hvor det er første gang, Danmark møder til start i denne disciplin ved Coupe de la Jeunesse.
https://www.roinfo.dk/coastal/breaking-dansk-medalje-ved-coupe-de-la-jeunesse
World Rowing Beach Sprint Finals 2025
Fra torsdag den 6. til søndag den 9. november 2025 roes der World Rowing Beach Sprint Finals i Antalya, Tyrkiet. Danmark er repræsenteret af Elisabeth Solbjerg Kaalund Keller. Som såkaldte boathandlers deltager Jakob Edfort Andersen og Margit Haahr. Desuden er DFfR repræsenteret af Peter Weile.
https://www.roinfo.dk/coastal/world-rowing-beach-sprint-finals-2025
2025- Motionsturneringen – finalen
Der er ingen tabere - men masser af vindere
Samlet set blev årets resultat: 4.516 roere fra 40 klubber roede tilsammen 1.644.318 kilometer, hvilket svarer til et gennemsnit på 364,070 km/roer. Roinfo skal i en senere artikel analysere årets resultat lidt nærmere.
I Motionsturneringen er der ingen tabere – alle er vindere. Belønningen for din sejr modtager du allerede under roturen: Enestående god motion, som regel sammen med gode venner i frisk luft i et stykke smuk natur. Jo, rosporten kan noget.
https://www.roinfo.dk/motionsturneringen/2025-motionsturneringen-finalen
Herlig dag på Falster - 100 elever med til Skole-OL
Det var første gang, Sydhavsøerne stod for Skole-OL.-
Vi har ikke tidligere afviklet et Skole-OL, men for mange år siden havde vi skoleroning, og det var også i maskinerne, fortæller Formand for Rokreds Sydhavsøerne, Morten Borg Jensen, til roinfo.dk. Det var Nykøbing Falster Roklub og Sakskøbing Roklub, der stod, som arrangører af Skole-OL på Sydhavsøerne denne gang.
https://www.roinfo.dk/ergo/herlig-dag-paa-falster-100-elever-med-til-skole-ol
Falster-Formand henter midler hjem til 12 Row ERG
For noget tid siden ringede telefonen på roinfos redaktionsgang.
- Hej, det er Jesper Skytte, nu er det snart standerstrygningstid, og du skal vær hjertelig velkommen. Det foregår sådan, at vi holder middag og fest lørdag aften, og søndag formiddag finder selve standerstrygningen sted. Det er på tide, vi får flere penge i klubkassen, så jeg har fået en idé: - Der bliver en auktion i forbindelse med festen lørdag aften, lød det fra Nykøbing Falsters formand, Jesper Skytte.
Dermed var en ny form skabt med henblik på at skaffe midler til forbedrede træningsmuligheder.
https://www.roinfo.dk/diverse-nyheder/falster-formand-henter-midler-hjem-til-12-row-erg
Frida med i kampen om at blive Årets Sportsnavn
Frida Sanggaard Nielsen, Bagsværd Roklub, er med i kapløbet om at blive Årets Sportsnavn, 2025. Det skriver Danmarks Idrætsforbund i en netop udsendt pressemeddelelse.
Frida nomineres på baggrund af sine flotte resultater, hvor det blev til EM-bronze, VM-bronze og bronze ved World Cuppen.
https://www.roinfo.dk/kaproning/frida-med-i-kampen-om-at-blive-danmarks-sportsnavn
Dansk motionsroning 2025
I gennemsnit deltog 40,3 klubber i år i Motionsturneringens syv runder. Det svarer til cirka 26,8 procent af Danmarks 150 roklubber. AI angiver en svarprocent i en undersøgelse som tilfredsstillende, hvis den ligger mellem 20 og 30 procent. Med hensyn til antal klubber tillader roinfo sig derfor at bruge resultaterne fra de klubber, der deltog i Motionsturneringen, som et samlet billede af dansk motionsroning. Ser vi på antallet af roere, der deltager i Motionsturneringen, opnås en deltagerprocent på cirka 28,3 procent af samtlige danske roere. Med en vis ret kan man derfor også her sige, at Motionsturneringen giver et retvisende billede af motionsroningen i Danmark lige nu.
https://www.roinfo.dk/motionsturneringen/dansk-motionsroning-2025
Vinterroning – en aktivitet med flere ansigter
Vinterroning kan være en aktivitet med flere ansigter. Det kan være en tur på fladt vand med lavtstående sol, høj blå himmel eller en let tågedis, der indhyller naturen i et næsten eventyrligt skær. Men det kan også være en tur under en mørk himmel med slud og sne.
https://www.roinfo.dk/diverse-nyheder/vinterroning-en-aktivitet-med-flere-ansigter
Generalforsamlingen i Aalborg Roklub - sådan gik det
Der var lagt op til en mulig historisk aften, da Aalborg Roklubs bestyrelse havde indkaldt til Ekstraordinær Generalforsamling, tirsdag den 25. november, 2025.
Her skulle det afgøres, om klubben fortsat skulle bestå, som en herreroklub - eller det kunne blive muligt for kvinder at melde sig ind.
https://www.roinfo.dk/diverse-nyheder/generalforsamlingen-i-aalborg-roklub-saadan-gik-det
Mejse Østergaard Nielsen triumferer i Belgien
Egentlig skulle Ringsted-roeren: Mejse Østergaard Nielsen have deltaget i scullerracet på Haraldsted Sø sidste lørdag, hvor hun sikkert kunne blande sig i topstriden på hjemmebanen, men Mejse var slet ikke i sigte denne vinterkolde lørdag.
https://www.roinfo.dk/ergo/mejse-oestergaard-nielsen-triumferer-i-belgien
DFfRs Award Night - Dansk rosports Thanksgiving Day
Der er langt fra Nakskov eller København til Hadsund, men turen denne sidste lørdag i november 2025 var alle kilometer værd. Dansk Forening for Rosport (DFfR) havde valgt at lægge årets Award Night i Hadsund Roklub, og det var en god beslutning.
Der er en særlig stemning over den smukt beliggende by ved Mariager Fjord, da Roinfos udsendte ankommer lørdag eftermiddag. Byen er pyntet op til jul, og både pigerne på kroen og taxachaufføren ved godt, at byen får royalt besøg denne dag.
https://www.roinfo.dk/diverse-nyheder/dffrs-award-night-dansk-rosports-thanksgiving-day
Med rodommer Karen Leth Jensen på opgave i Monaco
Skal du ikke høre lidt om min tur til Monaco?
Dette spørgsmål landede i indbakken forleden, og afsenderen var rodommer: Karen Leth Jensen.
https://www.roinfo.dk/coastal/med-rodommer-karen-leth-jensen-paa-opgave-i-monaco
80 københavnske juleroere til træf på Langelinie
Adgangsbilletten er "Minimum en nissehue", og derfor kom de mere, end 70 deltagere fra otte af Københavnskredsens roklubber roende med røde huer - enkelte af dem gik all in, som roende julemænd - og med røde kinder - udover det, var flere af bådene pyntet op til dagen med lyskæder og rensdyrgevir.
https://www.roinfo.dk/diverse-nyheder/80-koebenhavnske-juleroere-til-traef-paa-langelinie
Fusion af de to Nakskov-roklubber skrinlagt
Nakskov Roklubs medlemmer stemte, med et smalt flertal, nej til en fusion
Mandag den 8. december 2025 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Nakskov Roklub med en dagsorden, hvor medlemmerne skulle tage stilling til en fusion med Nakskov Skibsværft Roklub
https://www.roinfo.dk/diverse-nyheder/fusion-af-de-to-nakskov-roklubber-skrinlagt
Gefion, KVIK og DSR modtager midler fra KBH.Kommune
Tre roklubber - der alle er placeret i Strandvænget på Østerbro i København - kan se frem til pæne julegaver, idet de er indstillet til midler fra Klubhuspuljen hos Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune. Det fremgår af: Dagsorden for møde i udvalget, der finder sted, torsdag den 11. december, 2025. Således har fire roklubber ansøgt om midler til forbedringer, hvor en af klubberne får et afslag - i første omgang. Men ellers ser det positivt ud for de tre klubber i Svanemøllehavnen
https://www.roinfo.dk/diverse-nyheder/gefion-kvik-og-dsr-modtager-midler-fra-kbhkommune
Årets Københavnske Idrætstalent 2025 - Et ungt dansepar løb med prisen
Det lykkedes ikke for Clara Hornnæss fra Roforeningen KVIK at blive kåret til ”Årets Københavnske Idrætstalent 2025”. Prisen gik i stedet til det unge dansepar Sara Coman og Maddox Løvenhardt. Men Clara kan alligevel glæde sig – alene det at være blandt de tre nominerede er en kæmpe præstation.
https://www.roinfo.dk/kaproning/aarets-koebenhavnske-idraetstalent-2025-et-ungt-dansepar-loeb-med-prisen
RSS-feed