Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Humlebæk gjorde det igen...

11/8/2024

0 Comments

 
Billede
leverede en fremragende Nordsjællands Coastal Regatta

Tekst og foto Leif Thygesen
”Velkommen til Humlebæk Roklub – Danmarks måske smukkest beliggende roklub”, står der øverst på forsiden af Humlebæk Roklubs hjemmeside - og man må give Nordsjællænderne ret: Humlebæk Roklub ligger geografisk meget smukt, men ikke alene beliggenhedsmæssigt er Humlebæk privilegeret. Skønhed kommer indefra, siger en gammel talemåde, og også her ligger Humlebæk Roklub i top. Klubben er fyldt med skønne mennesker, der vil gøre alt for, at du føler dig velkommen og godt tilpas, når du besøger klubben. Du finder service, gæstfrihed og hjælpsomhed i klubben ved Øresund. Da Signaturen skulle bruge en redningsvest, var der nærmest kapløb mellem flere medlemmer af Humlebæk Roklub om at komme først med vesten. Alle medlemmer af Humlebæk Roklub sørger med deres hyggelige og rare facon for, at du føler dig særdeles godt tilpas – og så gør det da heller ikke noget, at mange medlemmer af Humlebæk Roklub er trofaste læsere af Roinfo og udtrykker deres begejstring for roinfos artikler overfor Signaturen. Tak!
Humlebæk Roklubs cafe er særdeles velassorteret med hjemmelavede lækre sandwich, kage samt kolde og varme drikke – og alt serveres med et stort smil.
Billede
Regattaen bød på tætte opgør
​Stemningen ved regattaen er særdeles fin. Jo, der roes om kap, men det var befriende at se idrætsfolk, der kunne konkurrere uden at det - som ved OL - blev dødsens alvorligt. På land er vi alle venner, på vandet giver man den fuld skrue.
Vejret var godt coastalvejr med frisk vind over Øresund. Midt på eftermiddagen trak mørke skyer sammen i horisonten og samtidigt lød der dybe, mørke og dystre toner fra Louisianas Skulpturpark, hvor den verdenskendte cellist Josefine Opsahl gav koncert. Det var sgu’  lidt uhyggeligt, men skyerne opløste sig og Josefines toner blev lysere og lettere, og så det forblev tørvejr.
Billede
Mørke skyer over Øresund, men det holdt tørvejr
​Læg hertil, at det rent organisatorisk kører gnidningsfrit. Klasse og erfaring fornægter sig ikke. Humlebæk Roklub med regattaleder, Christian Probst, i spidsen har mange års erfaring med at arrangere regattaer, og det klapper og fungerer bare hver gang. Der er styr på start- og resultatlister og små uoverensstemmelser i startnumrene bliver rettet med det samme, så man som presse har gode arbejdsvilkår.
Solen stiger som bekendt op i øst, og når man kommer om morgenen, er det kun muligt at få modlysbilleder. Det problem blev løst prompte ved at roinfo fik lov til at komme med ud i en af to dommerbåde.
Eneste lille skønhedsfejl roinfo kunne finde ved Nordsjællands Coastal Regatta var, at Humlebæk havde glemt at hejse flaget – men det skal være dem tilgivet.
Billede
Regattaleder Christian Probst
​Eminent dommerarbejde
Når man får lov til at få en plads i en af de to dommerbåde, får man udover gode fotomuligheder også en plads, hvor man har førsteparket til det dommerarbejde, der bliver udført under en regatta. Et arbejde der afkræver respekt. Dommerarbejde er vel først og fremmest noget man forbinder med at sørge for, at regler og love overholdes og at regattaen afvikles på en fair og sportslig korrekt måde. Og der var heller ingen slinger i valsen i den forbindelse, men grundliggende er det roernes sikkerhed, der ligger dommerne stærkt på sinde. Via walkie-talkies arbejdede de tre dommere ved Nordsjællands Coastal Regatta, Thomas, Asta og Jan, tæt sammen og hele tiden sørgede dommerne for, at en af de to dommerbåde var i nærheden af feltet for at være klar, hvis en eller flere af robådene skulle få problemer. Jo, sikkerheden er i højsædet hos dommerne. Samtidig var der også tid til, at roinfo kunne få specielle ønsker opfyldt med hensyn til at tage billeder. Signaturen fik en lektion i eminent og fornemt ro-dommerarbejde og havde samtidig en hyggelig og spændende formiddag på vandet sammen med dommer Thomas og bådførerne Michael og Anna. Tak for det.
Billede
Dommerne Asta, Jan og Thomas holder en velfortjent frokostpause
​Tætte afgørelser og suveræne sejre
Sportsligt bød Nordsjællands Coastal Regatta også på alt, hvad man kunne ønske sig, tætte opgør, suveræne sejre og dramatik især omkring vendebøjerne, med flere småkollisioner mellem bådene indbyrdes og med vendebøjerne. Jo, det var coastalroning, når det er bedst.
 
Kvinder/mænd 4x+ Coastal 4000m A Finale
Tre DSR-kaninhold tog turen til Humlebæk for at prøve at ro en kaproning i en coastalfirer. Desværre manglede man en båd, så i stedet måtte det ene DSR-hold stille op i en fireåres inrigger. De travle DSR-roere havde ikke tid til at blive til medaljeoverrækkelsen, da de skulle videre til kanindåb i DSR. Flot af studenterroerne at stille til start og nå det hele på en dag. Det bliver en dag roerne aldrig vil glemme.
Sportsligt blev det inriggeren, der fik et handicap på tre minutter, der vandt. Det vindende hold bestod af: Betania Giuri, Frederik Pedersen, Sebastian Pinstrup Jørgensen, Simone Sol Sletten og Ingvar Kiricenko(cox). På andenpladsen kom: Søren Rasmussen, Helena Fabricius, Daniel Tarkan Nacak Rasmussen, Fie Vincentz og Pawel Zboinski (cox).
Nummer tre blev: Koya Barilley, Mathilde Fibiger Bundesen, Emal Agazadeh, Søren Kastalje, Castor Valbum Rasmussen(cox).
Billede
Mangel på coastalbåde gjorde, at et DSR-hold måtte starte i en fireåres inrigger. Inriggeren vandt og havde besætningen Betania Giuri, Frederik Pedersen, Sebastian Pinstrup Jørgensen, Simone Sol Sletten og Ingvar Kiricenko(cox)
Billede
DSR: Søren Rasmussen, Helena Fabricius, Daniel Tarkan Nacak Rasmussen, Fie Vincentz og Pawel Zboinski (cox).
Billede
DSR: Koya Barilley, Mathilde Fibiger Bundesen, Emal Agazadeh, Søren Kastalje, Castor Valbum Rasmussen(cox).
​W/M 4x+ Coastal Kvinder/mænd 4x+ Coastal 4000m A Finale
Den arrangerende klub Humlebæk alene tilmeldt med besætningen Tina Thuen, Eva Kudsk, Katrine Klysner, Christian Thuen og Torben Møller Klausen(cox) og dermed var guldet selvfølgelig hjemme. Styrmand Torben Møller Klausen fortalte efter løbet om det forventningspres han have følt i ugen op til regattaen. ”Men vi fik styr på nerverne og savnede da også lidt konkurrence”, sagde Torben med et glimt i øjet til roinfo.
Billede
Humlebæk: Tina Thuen, Eva Kudsk, Katrine Klysner, Christian Thuen og Torben Møller Klausen(cox)
Billede
Humlebæk med deres guldmedaljer
​Mænd 4x+ Coastal 4000m A Finale
Helsingborg I: Daniel Böcker, Mattias Thene, Marcus Adsersen, Peter Berg og Gustav Schönbeck(cox) alene anmeldt og derfor var der guld til vores svenske venner.
Billede
Helsingborg I: Daniel Böcker, Mattias Thene, Marcus Adsersen, Peter Berg og Gustav Schönbeck(cox)
Billede
Helsingborgs gulddrenge
​Kvinder 2x Coastal 4000m A Finale
En forholdsvis sikker sejr til Helsingborg: Thea Adamson og Maria Berg foran DSR I: Samantha Don Robbins og Elisabeth Solbjerg Kaalund Keller.
Billede
DSR I: Samantha Don Robbins og Elisabeth Solbjerg Kaalund Keller. (tv) og Helsingborg Thea Adamson og Maria Berg
​Kvinder 2x 50+ Coastal 4000m A Finale
Fem deltagere i denne klasse. Løbet blev vundet af Ringsted/Humlebæk Mette Porsmose og Mai-Britt Bille foran DSR I: Margit Haahr Hansen og Katrine Jørgensen. Der var bronze til Humlebæk I: Malene Kristensen og Anne Thomsen
Nummer fire blev Skovshoved I: Lise Hendriksen og Kate Skavin, mens femtepladsen tilfaldt Nivå I: Charlotte Prytz og Maria Fernandez Cardoner.
Billede
Ringsted/Humlebæk Mette Porsmose og Mai-Britt Bille
Billede
DSR I: Margit Haahr Hansen og Katrine Jørgensen
Billede
Humlebæk og DSR
​Mænd 2x Coastal 4000m A Finale
Guld, sølv og bronze blev fordelt i denne række følge: Guld til Humlebæk 1: Michael Arnhild og Morten Brok, sølv til DSR I: Pawel Zboinski og Ingvar Kiricenko samt bronze til Helsingborg I: Gustav Schönbeck og Johan Nilsson.
Billede
Humlebæk Michael Arnhild og Morten Brok
Billede
Tv. DSR: DSR I: Pawel Zboinski og Ingvar Kiricenko, i midten Michael Humlebæk og th. Helsingborg I: Gustav Schönbeck og Johan Nilsson.
​Mænd 2x 50+ Coastal 4000m A Finale
Fem både til start der sluttede i nedenstående rækkefølge:
1. Hadsund/Hvidovre I: Fritz Ganzhorn og Michael Blomstrand
2. Humlebæk 3: Ryan Rosenberg og Christian Probst
3. Humlebæk 2: Keld Strudahl og Kim Bo Wellendorph
4. Nivå I: Rune Adelvard og Anders Fehrmann
5. Humlebæk: Søren Mortensen og Michael Stein
Billede
Hadsund/Hvidovre I: Fritz Ganzhorn og Michael Blomstrand
Billede
Humlebæk 3: Ryan Rosenberg og Christian Probst
Billede
Humlebæk 2: Keld Strudahl og Kim Bo Wellendorph
​Kvinder 1x Coastal 4000m A Finale
DSR I: Katrine Jørgensen alene tilmeldt og dermed guldvinder.
Billede
DSR I: Katrine Jørgensen
Billede
Katrine med sin guldmedalje
​Kvinder 1x Coastal 4000m A Finale
Det blev et internt opgør mellem de to Helsingborg-roere Maria Berg og Thea Adamson, der kom i mål i den nævnte rækkefølge. Nummer tre blev DSR I: Elisabeth Solbjerg Kaalund Keller.
Billede
Maria Berg
Billede
Thea Adamson
Billede
Elisabeth Solbjerg Kaalund Keller.
​Mænd 1x Coastal 4000m A Finale
Fem roere til start og det var vel en lille overraskelse, at DSR I: Castor Valbum Rasmussen kunne vinde løbet foran Helsingborg: Peter Berg, men studenterroeren gik uimponeret til værks og afviste svenskerens angreb.
Der var bronze til Humlebæk I: Michael Arnhild. Fjerdepladsen gik til Odense I: Sigurd Reistad og nummer fem blev DSR II: Ingvar Kiricenko.
Billede
DSR I: Castor Valbum Rasmussen
Billede
Peter Berg
Billede
Humlebæk I: Michael Arnhild
Billede
Odense I: Sigurd Reistad
​Mænd 50+ 1x Coastal 4000m A Finale
Guld til Hadsund: Michael Blomstrand, sølv til Hvidovre I: Fritz Ganzhorn og bronze til Skovshoved I: Jesper Skavin.
Billede
Hadsund: Michael Blomstrand,
Billede
Hvidovre I: Fritz Ganzhorn
Billede
Skovshoved I: Jesper Skavin.
​Kvinder/mænd 2x Coastal 4000m A Finale
Dagens flotteste roning fik vi i kvinder/mænd 2x coastal. Ægteparret Peter og Maria Berg fra Helsingborg har roet sammen i mange år, og det fornægter sig ikke. Teknisk ror de smukt sammen, og den flotte og præcise roning giver fart i båden. Det er en fornøjelse at se, hvordan Peter og Maria flytter en robåd på vandet. Måske var det en kærkommen revanche for de svenske håndboldpigers nederlag til Danmark ved OL tidligere på dagen? Danskerne kan dyrke radiser i nationalfarverne, men Peter og Maria præsterer roning, der kan efterlade konkurrenterne blå og gul af misundelse.
Nummer to blev DSR I: Castor Valbum Rasmussen og Samantha Don Robbins. Bronzen gik til DSR II: Margit Haahr Hansen og Pawel Zboinski, mens Humlebæk: Marie Sofie Reistad og Keld Strudahl blev nummer fire.
Billede
Maria og Peter Berg
Billede
DSR I: Castor Valbum Rasmussen og Samantha Don Robbins.
Billede
DSR II: Margit Haahr Hansen og Pawel Zboinski
​Kvinder/mænd 50+ 2x Coastal 4000m A Finale
Tre nordsjællandske hold til start. De tre hold roede sig til følgende placering:
1. Humlebæk 1: Kim Bo Wellendorph og Mette Porsmose
2. Nivå I: Charlotte Prytz og Rune Adelvard
3. Humlebæk 3: Anne Thomsen og Christian Probst
Billede
Humlebæk 1: Kim Bo Wellendorph og Mette Porsmose
Billede
Nivå I: Charlotte Prytz og Rune Adelvard
Slut fra Humlebæk med håb om at billeder og navne passer sammen - hvis ikke så skriv.
[email protected]
Billede
Se også: Flere fotos fra Nordsjællands Coastal Regatta 2024 her
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Coastalroning

    Her finder du nyheder, reprotager og andet om coastalroning

    Arkiv

    Maj 2025
    September 2024
    August 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    April 2023
    Marts 2023
    December 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Februar 2022
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Maj 2021
    Januar 2021
    August 2020
    Juni 2020
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juni 2018
    April 2018
    Januar 2018

    Kategori

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk