Efter en, set med danske øjne, flot opsamling mandag, er kvindernes toer uden styrmand med: Nina Hollensen, Aarhus Roklub, og Trine Dahl Pedersen kommet videre til kvartfinalen ved VM i Ottensheim.
Der blev vist flot roning af de to, og samtidigt også, at de kan bide skeer med øvrige stærke ronationer.
Mændenes letvægtsdobbeltfirer med: Frederik Taulbjerg, Holstebro, Jonas Lund, Roklubben Furesø, Frederik Leicht, Københavns Roklub, og Christian Thor Hagemann, LR, roede et feberløb i det indledende heat, hvor de stærke italienske roere, altid er svære at bide skeer med. Her gik blot vinderen videre, og det kom til at hedde opsamling for den danske kvartet.